Havet er igen igen hårdt ramt af iltsvind

Jan Henningen Iltsvind 1 Iltsvind kan tage livet af både planter, smådyr og de fisk, der ikke når at svømme væk. Arkivfoto. Foto: Jan Henningsen.

Igen rammer iltsvind havet hårdt, viser årets første nationale iltsvindsrapport. Danmarks Sportsfiskerforbund frygter endnu et trist rekordår for iltsvindets udbredelse.

De seneste år har udbredelsen af iltsvind været historisk stor, og desværre ser det igen alvorligt ud i 2025. Store dele af de indre danske farvande er ramt af iltsvind, og der er målt kraftigt iltsvind i blandt andet en række jyske fjorde, Aarhus Bugt og store områder syd for Fyn.

Det viser årets første iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Rapporten samler op på udbredelsen af iltsvind i juli og august 2025. Sammenlignet med samme tid sidste år er udbredelsen større. Det samlede iltsvindsareal var i juli 2025 en tredjedel større end i juli 2024, og arealet i august i år var en femtedel større end i august 2024.

Ifølge rapporten er der endda grundlag for, at både iltsvindets udbredelse og intensitet kan blive større i de kommende uger, medmindre det bliver meget blæsende vejr.

Jeg oplever stadig, at det er vigtigere at få penge i statskassen end at redde havet.
John Thomsen, formand for de danske småbådsfiskeklubber

Bekymrede lystfiskere
Den nye rapport er dybt bekymrende, mener formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.

– Igen i år ser vi ind i et efterår med iltsvind i enorme områder af vores indre farvande – med stor sandsynlighed endnu et trist rekordår. Det flugter desværre også helt med vores medlemmers oplevelser af fedtemøg og færre og mindre fisk – særligt når det gælder bundlevende arter som eksempelvis rødspætten, siger han.

Småbådsfisker John Thomsen er én af de mange medlemmer, der oplever havets dårlige tilstand. Når han fisker i det sydfynske øhav, ser han ikke meget liv i havet.

– Mange steder ser vi en bund uden liv. Der er næsten ingen småfisk og derfor mangel på føde til fiskene, siger han.

John Thomsen er formand for de danske småbådsfiskeklubber og administrator af Facebook-gruppen Red Lillebælt.

– Jeg har kæmpet den her kamp for havet siden 2019, hvor vi startede Facebook-gruppen Red Lillebælt. Hver gang der igen var alvorligt iltsvind, har vi haft en miljøminister, som blev bekymret, men jeg oplever ikke, at der for alvor er blevet handlet. Jeg oplever stadig, at det er vigtigere at få penge i statskassen end at redde havet, siger han.

Tempo på kvælstofreduktion, tak!
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for, at alle løsninger kommer i spil hurtigst muligt, for at havet kan reddes ud af iltsvindets jerngreb.

– Vi skal have sat maksimalt tempo på at nedbringe udledningerne af næringsstoffer til havmiljøet. Hovedsageligt fra landbruget, som står for 90 % af den menneskeskabte tilførsel af næringsstoffer. Men lokalt spiller havbrug, fiskeri med bundslæbende redskaber og spildevand fx også en rolle, så der skal sættes ind flere steder, siger formand Torben Kaas og fortsætter:
 
– Den Grønne Trepart og sommerens fiskeriaftale er skridt i den rigtige retning, men der er behov for langt mere ambitiøse målsætninger og tiltag – ellers risikerer vi, at havet dør for øjnene af os. For med de nuværende initiativer når vi simpelthen ikke målet om god tilstand i vores indre farvande til deadline i 2027.

Et afgørende brik til at begrænse udledningen af næringsstoffer til havmiljøet – og dermed begrænse iltsvind – er udtagning af landbrugsjorder. Danmarks Sportsfiskerforbund håber, at Regeringen meget snart bliver klar med den model, der skal hjælpe med at udpege de mest forurenende arealer.
 
– Helt konkret afventer vi nu, at Regeringen får de sidste dele af den kommende kvælstofreguleringsmodel på plads. Her er det vigtigt, at reguleringen bliver målrettet de jorder, der udleder flest næringsstoffer, så vi kan få de mest forurenende arealer permanent ud af drift og omlagt til natur, siger Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen DSF Cap (+ 100 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizWool hansker, hue og halsedisse // one-size (+149 kr.) T-shirt: Havbrug – nej tak!
Størrelse: S Størrelse: M Størrelse: L Størrelse: XL
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"