Kystnært iltsvind går under radaren – vi kræver bedre overvågning

– Det er totalt dødt fra 3,5 meters dybde og udefter. Det er så chokerende, siger dykker Ulrik Vendelbo, da han kommer op til overfladen efter en svømmetur langs havbunden i Gamborg Fjord på Vestfyn midt i november.

Helt inde ved badebroen på Svenstrup Strand er der spredte tangbuske og et mylder af rejer, men bare 100 meter fra kysten ligner havbunden et månelandskab. Bunden er dækket af et tykt lag slam med hvidlige pletter, som er rester af liglagen. Et tydeligt tegn på, at området er ramt af iltsvind. Men statens iltmålinger i Gamborg Fjord foregår på dybere vand og viser ikke, at der er iltsvind i fjorden i begyndelsen af november måned.

Fanger ikke kystnært iltsvind
Danmarks Sportsfiskerforbund har længe været opmærksom på, at kystnært iltsvind går under radaren. Derfor gennemførte vi sammen med Syddansk Universitet en række iltmålinger i 2024, som viste, at kystnært iltsvind kan opstå, uden at det bliver fanget af de statslige målestationer, der primært ligger på dybere vand. 

– Det er dybt problematisk. For når vi ikke kender udbredelsen af iltsvind på det lave vand, ved vi heller ikke, hvordan fisk, dyr og planter har det. Og det er altså her, livet skal buldre frem. Her lever småfisk, tanglopper og rejer i ålegræs og tangbuske – hvis der er gode forhold, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Kræver bedre overvågning
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at der er behov for mere viden og bedre overvågning af kystnært iltsvind. 

– Det er nødvendigt, for at vi kan redde havmiljøet, siger Kaare Manniche Ebert.

– Over de næste år skal Danmark reducere udledningen af kvælstof til havet som en del af den grønne trepart. Uden overvågning af kystnært iltsvind kan vi ikke måle effekten af det arbejde. Vi kan heller ikke lave genopretning af havnaturen uden at vide, hvor der er gode iltforhold og basis for, at nye ålegræsbede og muslingerev kan overleve, siger han.