Pukkellaks kan true danske laksevandløb: DTU Aqua beder om hjælp fra lystfiskere

3306956199 A019ca46f0 K Foto: Earl Steele, CC BY-NC-ND 2.0.

Der er risiko for, at den uønskede pukkellaks igen dukker op i danske vandløb denne sommer. Det vurderer DTU Aqua, som opfordrer lystfiskere til at holde øje og indberette eventuelle fangster.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

Sådan genkender du en pukkellaks 

 

  • Har tydelig pukkel på ryggen (hos hanner i gydedragt) 
  • Har små skæl og et relativt lille hoved 
  • Har mørk, næsten sort gydedragt hos hanner
  • Er typisk 1,5–2,5 kg 

 

Forekomst af pukkellaks i danske vandløb
Pukkellaksen er ikke en almindelig gæst i de danske vandløb, men den er blevet observeret i flere forskellige vandløb de senere år. I 2017 blev den observeret i otte forskellige vandløb, og i 2021 blev den fanget i Varde Å, Sneum Å, Skjern Å og Sæby Å.

 

Det er især i de vestjyske vandløb, at pukkellaksen er blevet observeret, men den kan også forekomme i andre vandløb rundt om i landet. Det er endnu uvist, hvor stor en bestand af pukkellaks der er i de danske vandløb, og om den gyder her, men det er vigtigt at være opmærksom på den, da den kan have en negativ indvirkning på de naturlige økosystemer. 

 

Hvis du fanger en pukkellaks 
Hvis du fanger en pukkellaks, bør du aflive den og tage den med hjem, evt. som spisefisk. Der er ikke mindstemål eller fredningstid på pukkellaks, da den ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på forekomst af pukkellaks og indrapportere det til DTU Aqua. På den måde er du med til at bidrage med mere viden om pukkellaks i danske farvande og vandløb. 

 

Kilde: DTU Aqua / Fiskepleje.dk

Pukkellaksen, som stammer fra Stillehavet, har i stigende grad invaderet elvene i Nordnorge og ses nu som en potentiel trussel mod de naturlige bestande af atlanterhavslaks i blandt andet Danmark.

- Som bekendt er opgangen af atlanterhavslaks i de vestvendte vandløb over de seneste år gået ned. Derfor er det bekymrende, at DTU Aqua nu vurderer, at endnu en presfaktor i form af pukkellaks igen kan dukke op i danske laksevandløb denne sommer, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Pukkellaksen har en toårig livscyklus, hvilket betyder, at den gyder og dør efter to år. Derfor ses der som udgangspunkt kun pukkellaks i de danske vandløb i ulige år. I 2023 var der en meget stor forekomst af pukkellaks i Norge, og det forventes der også at være i 2025. I 2023 blev der også fanget pukkellaks i danske vandløb. 

Forskere fra DTU Aqua vurderer derfor, at der med stor sandsynlighed kan komme en indvandring af pukkellaks til danske vandløb i 2025. 

Kaare Manniche Ebert understreger, at det er vigtigt hurtigt at få overblik over situationen. 

- Vi kan kun bakke op om DTU Aquas opfordring til at indberette fangster af pukkellaks, så vi kan få et overblik over problemets omfang og sætte ind med tiltag, hvis det bliver nødvendigt, siger han. 

DTU Aqua opfordrer lystfiskere, der fanger pukkellaks, til aflive den, fryse fisken ned og kontakte instituttet via kontaktformularen på deres hjemmeside

Læs mere hos DTU Aqua.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen DSF Cap (+ 100 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"