Lokale kræfter er gået sammen om at forme fremtidens Skjern Å
I Vestjylland spirer der for øjeblikket store visioner for Danmarks mest vandrige å-system. Ålandets Venner, der er startet af en håndfuld yderst passionerede lystfiskere og naturfolk, har nemlig en klar mission: Skjern Å og hele vandoplandet skal i de kommende årtier blive et lysende eksempel på, hvordan man gennem lokalt samarbejde på én gang kan løse kriser inden for biodiversitet, klima og vandmiljø.
Interview med Michael Beck-Hansen om Ålandets Venner og visionerne for Skjern Å.
Skjern Å har i årtier spillet en hovedrolle i dansk natur- og miljøforvaltning. Fra det enorme afvandingsprojekt i 1960'erne til det historiske naturgenopretningsprojekt fra 1999–2003 har åen været både symbol og forsøgsfelt for samfundets syn på natur, landbrug og rekreative muligheder.
Nu er en ny fortælling ved at tage form – én der bygger på lokal forankring, partnerskaber og dyb respekt for ådalens naturlige processer.
Det er den nystiftede forening, Ålandets Venner, der er drivkraften bag de nye visioner for Skjern Å og dens 2.400 km2 store vandopland. Der er altså ikke tale om et initiativ fra den lokale kommune eller en smart konsulentrapport, men derimod fra en lille kreds af ildsjæle, der deler troen på, at fremtidens løsninger må udspringe nedefra – med borgerne, foreningerne og det lokale engagement i centrum.
Danmarks Sportsfiskerforbund har talt med en af idémændene bag projektet, Michael Beck-Hansen, som i forvejen er kendt som formand for Skjern Å Sammenslutningen, passioneret laksefisker og ivrig frivillig indenfor vand- og fiskepleje i det vestjyske.
Michael Beck-Hansen er formand for Skjern Å Sammenslutningen, passioneret laksefisker og ivrig frivillig indenfor vand- og fiskepleje i det vestjyske.
Q: Hvad er Skjern Å for en størrelse – og hvorfor er den så vigtig i et naturgenopretningsperspektiv?
A: Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb med over 2.500 km å-strækning og et opland, der spænder over otte kommuner. Det er det nordligste store vandsystem i Europa, hvor så stor en andel af vandet stammer fra naturlige kildevæld. Det betyder, at temperaturen for størstedelen af vandtilførslen året rundt ligger stabilt på omkring 8 grader – noget, der i en fremtid med klimaforandringer gør systemet til et særligt robust og værdifuldt levested for både fisk og andre arter.
Men det stopper ikke her. Skjern Å er også en naturkorridor i dannelse. Den udspringer ved Tinnet Krat, samme sted som Gudenåen, og kan potentielt forbinde en lang række af Vestjyllands mest værdifulde naturområder – som Harrild Hede, Tinnet Krat, Borris Skydeterræn og hederne omkring Skjern Enge. Det gælder både over og under vandspejlet. Snart forsvinder de sidste spærringer i systemet, og åen er dermed tæt på at have fri passage fra udspring til udløb. Det giver mulighed for noget helt unikt i Danmark: Et enormt sammenhængende naturområde, hvor både mennesker, dyr og planter kan trives.
Der er også en stærk rekreativ dimension. Området rummer et kæmpe potentiale for lystfiskeri, jagt og naturoplevelser. Der bør være plads til alle - både de stille naturbrugere, jægere og lystfiskere og dem, der gerne vil bidrage med en frivillig indsats samt ganske almindelige borgere, unge som ældre, for hvem biodiversitet og vild natur er vigtig. Kort sagt: Skjern Å kan meget mere end de fleste tror.
Q: Hvilke udfordringer og potentialer ser du for natur, fisk og vandmiljø i åen og dens opland?
A: Udfordringerne begynder ofte i de øvre dele af vandsystemet – de små tilløb. Mange af dem er gennem århundreder blevet kanaliseret og gravet dybt ned for at afvande landskabet. Når det regner, betyder det, at sand, okker, næringsstoffer, pesticidrester og miljøfremmede stoffer bliver skyllet direkte ned i hovedløbene. Resultatet er tilsandede gydebanker, dårlig vandkvalitet og tab af fysisk variation – og dermed også en trængt natur med mangel på biodiversitet.
Eksempelvis har vi flere steder målt, at kun 0,1 procent af lakseæggene overlever i gydebankerne og bliver til yngel. Det skyldes netop, at vi er og har været for hårde ved åen og dens omkringliggende arealer. Men vender vi udviklingen, kan vi skabe noget enestående. Ved at genskabe flodsengen og den naturlige hydrologi kan vi få en å, der dynamisk ændrer sig, og som regulerer sig selv – og dermed rummer plads til langt flere fisk, smådyr og vandplanter.
Vi har i mange år forsøgt at kontrollere og regulere os ud af problemerne – men måske er det tid til, at vi igen giver naturen plads og lader den gøre en del af arbejdet selv. Det kræver dog, at vi genskaber forbindelsen mellem å og landskab, mellem land, brink og vand – for det er netop dér, magien opstår.
Foto: Ålandets Venner / NORRØN.
Q: Kan du sætte ord på filosofien bag Ålandets Venner og jeres visioner for Skjern Å?
A: Vi tror på en langt mere selvforvaltende natur i ådalene, frem for den traditionelle kamp mod vandets veje. Vi vil både genindføre tabte processer på land, f.eks. naturgræsning, og under overfladen i vandløbene, ved at rydde op i de mange menneskelige indgreb, der gennem århundreder har været med til at ødelægge ådalene. Derfor har vi organiseret Ålandets Venner som en non-profit andelsbevægelse for lystfiskere, lodsejere, jægere, DN’ere, landmænd og naturinteresserede borgere. Hovedformålet med vores arbejde er at skabe rent vand og fuld biodiversitet lige fra gruset i åen, til vandet og op på brinken hele vejen ud til kanten af ådalen. På den måde bliver ådalene den naturlige korridor mellem de store naturområder.
Vi skal væk fra skyttegravene og hen mod fælles løsninger. Jeg kender ikke én eneste landmand, som ikke holder af sin jord og gerne vil passe på den – de skal selvfølgelig også kunne leve af den. Men kan vi enes om, at naturen skal have mere plads, så kan vi i fællesskab finde ud af, hvilken jord der bedst bruges til hvad. På den måde kan vi genskabe det tabte, samtidig med at vi producerer endnu bedre fødevarer i landbruget og forbliver førende på området.
Vi har længe forsøgt at regulere os ud af problemerne med firkantet lovgivning og trælse regler – men vi tror mere på samarbejde, samtale og lokal forankring. Vi skal have gang i en langt stærkere folkelig proces omkring naturgenopretning, uden selvfølgelig at sænke ambitionsniveauet i den grønne omstilling. Borgerdrevet naturgenopretning er vejen til at gøre omstillingen mere demokratisk, lokalt forankret og robust. Det er dét, Ålandets Venner handler om.
Der bør være plads til alle - både de stille naturbrugere, jægere og lystfiskere og dem, der gerne vil bidrage med en frivillig indsats samt ganske almindelige borgere, unge som ældre, for hvem biodiversitet og vild natur er vigtig.
Q: Hvem står bag Ålandets Venner, og hvem samarbejder I med?
A: Vi er et bredt funderet civilsamfundsinitiativ, der favner både foreninger, lodsejere og naturbrugere. I foreningens repræsentantskab sidder bl.a. repræsentanter for Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vilde Natur, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skjern Å Sammenslutningen og flere lokale erhvervsforeninger og lodsejere.
Vand kender ikke kommunegrænser – men det gør forvaltningen desværre. Derfor arbejder vi målrettet på at bygge broer og tænke helhedsorienteret. For hvis en kommune nedstrøms vil lave naturgenopretning, men kommunen opstrøms har problemer med erosion, vedvarende forurening eller okker, så er indsatsen spildt.
Derfor skal vi tænke på tværs. Vi skal organisere os efter naturens logik og borgernes interesser – ikke forvaltningens. Ikke at forvaltningen ikke ønsker at gøre en indsats for naturen, men Ålandets Venner ser bare et stort potentiale i at forankre aktiviteterne langt stærkere efter den logik.
Foto: Ålandets Venner / NORRØN.
Q: Hvad er status for projektet nu – og hvad er næste skridt?
A: Ålandets Venner blev officielt stiftet den 18. juni 2025 ved et møde i Skarrild med deltagelse af en bred vifte af aktører, og vores første konkrete projekt er allerede på vej: En indsats ved Ronnum Bæk, hvor vi har været i dialog med alle lodsejere langs bækken, og i princippet allerede er klar til at sætte en forundersøgelse i gang. Ronnum Bæk som skabes i sammenløbet af Nørrekær og Sønderkær bække er reguleret, forurenet og okkerramt i en grad, så næsten alt liv i vandet opstrøms Karstoftvej er væk. Vi håber at kunne genskabe Ronnum Bæk, som den var for omkring 150 år siden – alt sammen med respekt for lodsejernes interesser, så der kun bliver vindere, når vi er færdige.
Vi har her i september også fået tildelt 200.000 kr. fra den Nationale Strategi for Lystfiskeri – et vigtigt rygstød, der kan sætte skub i mobiliseringen af både frivillige, samarbejdspartnere og lokalområderne langs Skjern Å.
Midlerne skal blandt andet bruges til aflønning af en projektmedarbejder og generel kommunikation. Kort sagt: Det, der skal få projektet godt i gang og gøre visionerne synlige og tilgængelige for både borgere, fonde og myndigheder.
Sideløbende skal foreningens egne medlemsindtægter bruges til konkrete aktiviteter, såsom borgerarrangementer, skoleforløb, teltlejre, møder, lokal dialog og alt det, der skaber fællesskab og lokal opbakning.
Næste skridt bliver at undersøge muligheden for at etablere en egentlig fond, som kan samle og forvalte de mange kræfter og midler, der skal bringe visionerne ned på jorden. Der foreligger et meget stort arbejde med at koordinere og implementere en helhedsorienteret genopretning af Skjern Å-systemet. Når vi som forening er forankret i så mange organisationer og lokalmiljøer, har vi også et ansvar for at løfte i fællesskab og kunne tale på fællesskabets vegne. Fonden skal kunne sikre kontinuitet, tillid og et fælles formål, der favner både natur, landbrug og lokalsamfund. For det er kun med fælles ejerskab og gensidig tillid, at vi kan lykkes – og det gælder både for naturen, for landbruget og for de mennesker, som lever og bevæger sig i området.
Næste skridt bliver at undersøge muligheden for at etablere en egentlig fond, som kan samle og forvalte de mange kræfter og midler, der skal bringe visionerne ned på jorden.
Q: Hvad er Ålandslaboratoriet – og hvordan skal det fungere?
A: Når vi går i gang med de konkrete projekter, er det afgørende, at vi ved, hvor vi starter – og hvad der virker. Derfor er det et erklæret mål at få etableret en baseline for både vandkvaliteten og biodiversiteten i ådalen. l projektet vil vi kunne definere effekter helt ned på matrikelniveau. Det er ikke noget, vi får op at stå “overnight.” Vi vil derfor samarbejde med AU EcoScience om monitorering og forskning i best practice. Som samfund har vi brug for det, så vi kan efterlade et aftryk med håb om en bedre fremtid.
Det handler på den måde ikke bare om at handle – men også om at lære undervejs. Hvilke tiltag gør en reel forskel? Hvor opstår den største naturgevinst? Hvad skal vi justere? Det er helt centralt for os at få svar på. Ålandslaboratoriet bliver derfor både et sted for konkret naturgenopretning og for ny viden – og forhåbentlig en kilde til inspiration for lignende initiativer andre steder i Danmark og i resten af verden.
Foto: Sarah Rønholt.
Q: Hvordan spiller jeres visioner sammen med Den Grønne Trepart – og kan projektet blive et signaturprojekt i den nationale arealomlægning?
A: Ådalene kommer til at spille en helt central rolle i det kommende trepartsarbejde. Derfor er jeg også overbevist om, at Skjern Å-systemet vil få høj prioritet i den nationale arealomlægning. Vi står over for et nyt Danmarkskort – og det vil i høj grad blive tegnet omkring vand, lavbund og sammenhængende naturområder som netop Skjern Å.
Det er præcis dét, vi med Ålandets Venner forsøger at forberede os på: at skabe en regional platform og et fællesskab, som er klar til at gribe muligheden, når den kommer. Uanset om vi formelt bliver et såkaldt signaturprojekt eller ej, arbejder vi målrettet på at realisere visionerne for Ålandet – med lokal forankring og brede partnerskaber.
Herude oplever vi, at landbruget er klar til at tage ansvar. Jeg kender ingen landbrugere eller lodsejere herude, som ikke elsker deres jord. I første omgang handler det måske om kvælstof og næringsstoffer, men vi har alle muligheder for også at tænke naturen, biodiversiteten, fuglene og fiskene med ind i arbejdet. Det kræver samarbejde – og det kræver, at vi holder fast i fælles mål og gensidig respekt. Men jeg tror på, at det kan lykkes.
