Biodiversitets-alarm: Mængden af fisk er faldet dramatisk i danske vandløb
Stallingen er én af mange fiskearter, der er få af, hvis man kigger under overfladen i danske vandløb.
Foto: Shutterstock.com.
Mængden af fisk burde være 10 gange større i mange danske vandløb. Et dramatisk fald i mængden af fisk truer biodiversiteten i åerne. Den afgørende årsag er, at skarver siden 2010 har ædt af fisk i vandløbene, hvor de før holdt sig til kysterne.
Lav biomasse af vandløbsfisk
Det er velkendt blandt eksperter, at mængden af fisk er faldet markant i vandløbene.
Men i efteråret 2024 undersøgte forskere fra DTU Aqua fem naturmæssigt fine vandløbsstrækninger og fandt ud af, at den såkaldte biomasse af fisk kun var 10 % af, hvad den burde være. Med andre ord ville man forvente 10 gange flere fisk i sunde vandløb som dem, der indgik i undersøgelsen.
Bestandsundersøgelserne foregik i Øvre Storå, Grindsted Å, Fjederholt Å, Gudenåen og Arnå som en del af Projekt Stalling. Projektet undersøger med hjælp fra frivillige, om det er muligt at genrejse truede bestande af stalling ved at friholde bestemte vandløbsstrækninger for skarver med patruljering, bortskræmning og regulering af skarv.
I efteråret 2025 bliver der igen lavet bestandsundersøgelser i vandløbene, så forskerne kan følge udviklingen.
De fleste ved, at der mangler fisk i havet. Desværre står det også skidt til i vandløbene, og faktisk så skidt, at der nogle steder kun er 10 procent af den mængde fisk, der burde være. Det viser nye data fra DTU Aquas bestandsundersøgelser i nogle af Danmarks naturmæssigt fineste vandløb.
– Der er sket en voldsom reduktion i mængden af fisk i danske vandløb i forhold til for 20 år siden. I gamle dage, når vi elfiskede i de lidt større vandløb som fx Gudenåen, så fik vi fat på umanerligt mange fisk, når vi stak elektroden i åen. En masse aborrer, skaller, grundlinger og brasener. Men i dag kan man godt sejle 100 meter på åen, uden at finde en eneste fisk, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
Den afgørende årsag er, ifølge Niels Jepsen og hans forskerkolleger, at skarver siden 2010 er begyndt at jage og æde fisk i vandløbene.
– Det er gået så galt, fordi vi har en stor bestand af skarver herhjemme og i landene omkring Østersøen, som alle skal have noget at spise. De har sultet, men de har klaret sig ved at jage i søer og kystområder. Da kysterne frøs til under den kolde vinter i 2010, begyndte de overvintrende skarver at jage i vandløb. Nu er der skarver i vandløbene hvert år, og de spiser, til de ikke kan finde mere. Den mængde fisk, de spiser per dag, kan vores vandløb slet ikke levere. Det er kun en snack for skarverne, men det har en kæmpe negativ effekt på vandløbene og de sårbare fisk som fx stalling, snæbel og laks, siger Niels Jepsen.
Gennem flere årtier er masser af danske vandløb blevet genslynget og restaureret med gydegrus, skjulesten og udplantning af vandplanter. Alligevel viser DTU Aquas undersøgelse, at der er meget få fisk i vandløb af naturmæssigt høj kvalitet.
– Man vil normalt forvente mange flere fisk på de fine vandløbsstrækninger end inde i byerne, hvor der er mennesker og kanoer på vandløbet. Men på en strækning af Gudenåen med dårlig natur og en meget kedelig kanal gennem Tørring By fandt vi en fire gange større mængde fisk end på fine vandløbsstrækninger uden for byen. Den eneste mulige forklaring er, at skarverne holder sig på afstand af byerne, mens de jager og æder fiskene på de mere menneskeforladte vandløbsstrækninger, siger Niels Jepsen.
Sportsfiskerne slår alarm
DTU Aquas undersøgelse bekræfter de nedslående iagttagelser fra en række lystfiskerforeninger, fortæller Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Nu har vi fået bekræftet vores foreningers meldinger om, at åerne er næsten fisketomme. I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi meget bekymrede over, at flere fiskearter i vandløb er så pressede. Vi risikerer en forringet biodiversitet og ødelagte økosystemer. Det er en miljøkatastrofe, som skal håndteres, siger Kaare Manniche Ebert.
Han minder om, at Danmark er forpligtet af flere EU-naturdirektiver til at beskytte sårbare fiskearter som stalling, snæbel og laks.
– Hvis vi ikke kan passe på de fiskearter, kan vi ikke leve op til EU-direktiverne, og derfor har kommunerne og staten også et problem, når vandløbsfiskene er så pressede af skarvers prædation i vandløb. For det er dem, der skal bringe EU-direktiverne i mål i Danmark, siger han.
International skarv-forvaltning er løsningen
Kaare Manniche Ebert minder om, at løsningen på problemet står skrevet i fiskeriaftalen, der blev indgået af Regeringen og flere aftalepartier i sommeren 2025.
– Aftalen lover, at det skal være lettere at søge om og udnytte tilladelser til at regulere skarver i Danmark, og at Regeringen vil arbejde for at få gennemført en international forvaltningsplan for skarv, siger Kaare Manniche Ebert og fortsætter:
– Det er allerede blevet nemmere at få tilladelse til at gennemføre skarv-regulering, hvilket er meget positivt. Men vi har desværre ikke set en positiv effekt på fiskebestandene. Det er derfor helt afgørende, at mulighederne for at beskytte fiskene gøres endnu bedre. Vi følger skarv-indsatsen tæt og arbejder fortsat for, at en EU-forvaltningsplan for skarv bliver til noget, så det bliver nemmere for EU-landene at samarbejde om at beskytte sårbare fiskebestande mod at blive ædt op af skarver.
Problem på tværs af EU-lande
Niels Jepsen fra DTU Aqua peger på, at det markante fald i mængden af fisk i åerne absolut ikke kun er et dansk fænomen, men derimod et problem i mange andre EU-lande. Den sårbare fiskeart stalling er en god repræsentant for problemet, for det er veldokumenteret, at skarven presser stalling i vandløb i hele Europa, og at skarvens prædation er den eneste årsag til den store tilbagegang i stalling-bestandene.
Derfor undersøger EU-projektet Protect Fish effekten af forskellige metoder til at beskytte stalling mod skarvprædation på tværs af EU-lande. I projektet deltager Østrig, Tyskland, Polen, Tjekket, Sverige, Italien og Danmark.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at:
- Der er brug for mere viden om muligheder for at begrænse skarvers fødesøgning i vandløb – og langs kysterne.
- Det skal være lettere at få lov til at regulere skarv.
- Tilladelserne skal være skruet sammen, så de giver en reel mulighed for at beskytte fiskene.
- Der skal laves en international forvaltningsplan for skarv, så vi kan håndtere problemet på tværs af lande, som fuglene bevæger sig mellem.
