Den spanske aborre-revolution
Vil du have opfyldt drømmen om en kæmpe-aborre over 3 kg, så har du chancen på den opdæmmede sø ved Ullibarri-Gamboa. Her vokser aborrerne i rekordfart.
Danske stor-aborrer er bestemt ikke hverdagskost, men drager man sydpå mod de isbeklædte bjerge i det nordlige Spanien, kan du få opfyldt dine aborre-drømme og mere til. Tag med på en rejse til Spaniens svar på Atlantis, og få samtidig inspiration til din egen jagt efter de danske XL-aborrer.
Tågen ligger tæt mellem de omkringstående, nøgne træer, som stikker op af vandet. Kajakkerne, som er vores fiskefartøj, glider næsten lydløst ind imellem de døde stammer og trækroner, hvori skovens fugle før sad. Skoven, der før var grøn og frodig, ligger nu under vand, og selvom træerne nu er døde, er en ny undervandsverden blevet skabt.
På ekkoloddet ser jeg nu store fisk svømme rundt blandt træernes rødder. Min puls stiger stødt, og inde i mit hoved ser jeg de sortstribede, fodbold-formede bæster for mig. De venter lige under os.
Vi befinder os på Ullibarri-Gamboa reservoiret i det nordlige Spanien. Det er en opdæmmet sø, som fungerer som en sand tidskapsel. Det der gemmer sig under overfladen, fortæller nemlig en historie om, hvordan dét, der skete for snart hundrede år siden, har påvirket området for altid.
Fra fredfyldt dal til opdæmmet sø
Under den spanske borgerkrig forlangte diktatoren Fracisco Franco, at den fredfyldte dal blev opdæmmet, for at kunne forvandle vandmassernes kraft til elektricitet. På trods af lokale protester blev vandet fra floden opdæmmet, hvilket resulterede i, at små landsbyer og hele skove blev lagt under vand. Et sandt mareridtsscenarie for dalens liv, der forsvandt under vand på få dage.
Som benævnelsen antyder, var "den spanske revolution" revolutionerende, men ikke kun for de spanske borgere. Francos befaling om opdæmning var revolutionerende for området i den forstand, at et helt nyt økosystem blomstrede frem.
Nu 70 år senere er livet vendt tilbage, og dalen samt søen anvendes som et rekreativt område for mange naturinteresserede turister – og ikke mindst af søens gigantiske rovfisk.
"Min puls stiger stødt, og inde i mit hoved ser jeg de sortstribede, fodbold-formede bæster for mig. De venter lige under os"
Vokser med rekordfart
Dagen forinden bød vores spanske venner os velkommen med stenstegt Álavakød på den lokale café. Foruden enorme aborrer er Baskerlandet nemlig kendt for deres madkultur, og mange af områdets borgere har gjort det til deres levevej. Konkurrencen er stor, og derfor fås diverse eksklusive, baskiske specialiteter til forholdsvis små penge på de mange restauranter og caféer.
Glæden over den gastronomiske oplevelse var stor, og alverdens røverhistorier fløj frem og tilbage over middagsbordet den aften. På et tidspunkt gled snakken naturligvis over på de enorme spanske aborrer. Spanieren Imanol fortalte, at aborren er en invasiv art i Spanien, og at de første fangster fra søen blev observeret tilbage i 2010. Og der måtte jeg lige spidse ørerne igen.
– Did you say 2010?
Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Samme år i 2018 var der blevet fanget fisk over absurde tre kg, og derfor skulle sådan en fisk ikke være meget ældre end otte år gammel. Det er ikke så sært, at denne oase er et yndet udflugtsmål for tilrejsende sportsfiskere. Hjemme i Danmark vil en storaborre over to kg ofte være mere end 20 år gammel. Der er ingen tvivl om, at disse spanske sværvægtere vokser med rekordfart.
Det perfekte klima
Området ligger i overgangen mellem et kontinentalt- og oceanisk klima, og det gør søen til et optimalt levested for en bred vifte af fiske- og plantearter. Klimaet minder overraskende meget om det danske, og derfor kan man tage mange værdifulde sammenligninger med sig hjem til sit danske aborre-fiskeri.
Området har i lange perioder et stabilt lufttryk, og det elsker aborren. Ved svingende lufttryk må aborren nemlig trykudligne ved hjælp af svømmeblæren. Det gør aborren doven og uoplagt. Dalens stabile klima gør altså, at netop disse aborrer sjældent har en off-day, og har alle muligheder for at æde sig store og fede i længere perioder.
Invasive muslinger
Vandremuslingen er en invasiv art i Spanien såvel som i Danmark. Den filtrerer vandet for alger og gør vandet klart, hvilket for det blotte øje virker positivt. Alligevel er de mange negative miljømæssige effekter til at få øje på. Men det er aborren ligeglad med. Faktisk har vandremuslingen en positiv effekt på aborren. De jager nemlig primært med synet, og her er det en fordel for aborren, at vandet er klart.
Lumske sværvægtere
Kajakken vugger nænsomt på vandets overflade, mens jeg blidt træder i pedalerne for at bakke tilbage henover de to fisk, som jeg lige har set på loddet. Jeg ligger nu i perfekt position til at præsentere min agn. Tidligere på morgenen fandt vi tusindvis af krebse-skaller, der var drevet i land på en nærtliggende ø. Derfor faldt det naturlige valg på en imitation af de mange signalkrebs, der kravler rundt på bunden af søen. En mørkegrøn gummikrebs rigges op på ægte texas-manér. Altså et Texas-rig, der består af et patronformet lod, som kan rutsje på forfanget. For enden findes en offset-krog med krebseimitationen. Dette rig anvendes, fordi det har en fortræffelig evne til at glide af på grene, sten og grøde på bunden.
ABORRENS SLIKSKAB
Rovfisk som aborren elsker lettilgængelig føde, og det er der heldigvis masser af i Spanien. Her er de spanske sværvægteres foretrukne måltider.
KREBS
Krebs er den perfekte proteinbar og er blandt aborrens yndlings-snacks. I denne del af Spanien findes to invasive arter. Signalkrebsen, som også bekæmpes i Danmark, og den mere ukendte Louisiana-flodkrebs. Begge er deciderede protein-bomber, og de findes i stride strømme i Baskerlandet.
LØJE
Løjen er en lille, sølvblank fisk med grågrøn ryg. Den er en fast del af måltidet hos de fleste danske aborrer, men findes også her i Spanien. Den er for nyligt blevet introduceret og forsøger stadig at finde balance i søen. Derfor mistænkes den også for at være et let offer for aborrens eminente syn.
SOLABORRE
Solaborren er oprindeligt en amerikansk fisk, der er invasiv i Europa. Den kendetegnes ved dens runde form og farverige krop. Den findes langs bunden, hvor storaborren oftest opholder sig. Solaborren er en oplagt aborre-snack, og sammen med løjen udgør den hele 67% af søens samlede biomasse. Ikke så sært, at de spanske sværvægtere opnår rekordstørrelser på rekordtid med det store fødeudvalg.
Mine øjne dirrer af forhåbning, idét agnen rammer vandet med et plask. Et par lange, hurtige nøk med stangen efterfulgt af en længere pause. Samtidig forestiller jeg mig, hvordan de hurtige ryk har skabt en interesse hos to enorme aborrer. Forhåbentlig med stor appetit står de nu og inspicerer agnen. To mikroskopiske nøk er nu alt, hvad der skal til for succes. Vibrationerne forplanter sig gennem linen og ned til aborrerne, hvor krebseimitationens delikate arme blafrer let. I samme øjeblik bliver min fantasi til virkelighed ved et tryllebindende sug i stangen.
– Den er tung. Den er rigtig tung, får jeg fremstammet, mens de klassiske head-shakes fra den kæmpestore aborre mærkes i stangen.
I det krystalklare vand ser jeg den fodboldformede fisk nærme sig overfladen. Med rystende hænder nettes den, og jeg udbryder ikke et standardjubelbrøl, som jeg ellers ville have gjort. For jeg er decideret stum. Jeg betragter blot de helt utopiske proportioner og tænker: Det her er for vildt!
Inspiration med hjem i bagagen
Fiskeriet efter disse kæmper kan til tider være trægt. Både fiskenes præferencer for føde og søens mange forskellige features gør fiskeriet meget alsidigt. Derfor stilles der i perioder store krav til metode og teknik. Det er sjældent, at to dage er ens, så man må være omstillingsparat for at knække koden på den pågældende dag. Det tvinger dig ud i at forsøge nye teknikker, som du ellers ikke havde skænket en tanke.
"En rigtig storaborre over to kilo findes faktisk i overraskende mange danske vande"
PAS PÅ ROVFISKENE
Der er tidspunkter på året, hvor fiskeren bør tage ekstra hensyn. Det gælder især, når vandtemperaturen er meget høj om sommeren og efteråret og derudover i tiden op til gydning, som normalt foregår i april. Samtidig betyder især fire faktorer noget for, om fisken overlever genudsætning:
1. Hvor fisken er kroget
2. Hvor længe fighten varer
3. Hvordan fisken bliver håndteret efter fangsten
4. Hvor længe fisken er ude af vandet
Find gode råd til genudsætning på www.fiskepleje.dk
Personligt har jeg taget utrolig meget inspiration med mig hjem i bagagen til Danmark efter de seneste års ture til Baskerlandet. Og med stor succes. Specielt Texas- og Carolina rigs har jeg anvendt i mit danske fiskeri. Det er som sådan ikke noget nyt, men måden hvorpå disse fiskes for at få aborrernes opmærksomhed har været en øjenåbner. I Danmark anvender jeg også imitationer af løjer og krebs til mine rigs.
Begge byttedyr findes i flere danske vande, og fiskes de på Texas- og Carolina rigs, med de rette bevægelser, kan de fange de helt store aborre. Desuden kan disse rigs med fordel anvendes til ellers ikke fiskbare vande. Det kunne være søer eller åer med særlig meget grøde eller grene. Men der findes ikke en enkelt nøgle til succes til sværvægterne. Opskriften er lang, men med disse tips er du nået et godt stykke ad vejen.
Imitationer af krebs og løje er effektive til både de spanske og danske stor-aborrer.
Tænk som storaborren
De spanske sværvægtere er snu, men det gælder ikke kun i Spanien. Det er storaborren i Danmark også. Hvis du vil møde en dansk sværvægter, må du være det samme. En rigtig storaborre over to kilo findes faktisk i overraskende mange danske vande. Grunden til, at de ofte betragtes som uopnåelig, er, at de sjældent fanges.
Det gør de ikke af den simple årsag, at mange lystfiskere fisker med den forkerte tilgang. Når aborren opnår en vis størrelse, ændres adfærden radikalt. De bliver mere dovne, sløve og får faktisk en rigtig dårlig kondition. De har helt grundlæggende ikke samme forudsætninger for pelagisk jagt længere. Derfor transformeres de til en form for ambush-predator, der ligesom gedden ligger i skjul og venter på, at byttet kommer forbi.
Af og til for visse individer fylder overvægten så meget, at storaborren forvandles til en decideret ådselæder. Derfor er det meget sjældent, at de traditionelle fiskemetoder til aborre lykkes i jagten på sværvægterne.
Selv eksperimenterer jeg med mange forskellige typer agn, men fælles for dem alle er, at de er naturtro gummi, der fiskes utroligt langsomt. Den vakse lystfisker bør ændre tilgangen til sit aborrefiskeri for at øge chancerne for sit livs fisk. Er du blevet tændt på fiskeriet efter de danske eller spanske sværvægtere, så er det med at servere dem byttet på et sølvfad.
