EU svigter Østersøen – men laksefiskeriet bevares

Der var som udgangspunkt lagt op til, at trollingfiskeriet efter laks i Østersøen skulle stoppe, da EU’s fiskeriministre mandag og tirsdag gik til forhandlinger om fiskeriet i Østersøen i 2026.

Et forbud, som Danmarks Sportsfiskerforbund mener vil være uden faglig begrundelse og ikke have en positiv betydning for laksebestandene i Østersøen. 

Derfor glæder det også forbundet, at det er lykkedes at sikre, at det fortsat vil være muligt for lystfiskere at hjemtage én fedtfinneklippet laks per dag per fisker i 2026. 

– Det er positivt, at EU fastholder den differentierede lakseforvaltning, hvor det stadig er muligt at tage en fedtfinneklippet laks med hjem, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter: 

– I øvrigt er reduktion af det erhvervsmæssige laksefiskeri med 27 % et nødvendigt skridt, men det kommercielle fiskeri er ikke det største problem for laksen. Der er brug for data til at fastslå, hvor stort omfanget er af laksesmolt som bifangst i det pelagiske fiskeri efter andre arter, og hvis bifangsten er stor, så skal der indføres fredede områder og tidsmæssige lukkeperioder for at beskytte laksesmolten, siger Kaare Manniche Ebert. 

Kvoter over det lovlige niveau 
Men her stopper de gode nyheder. For Ministerrådets beslutning overskrider i flere tilfælde de lovbestemte forsigtighedsgrænser i EU’s fælles fiskeripolitik og den flerårige plan for Østersøen. Det gælder især beslutningerne om kvoter for sild og brisling, som udgør fødegrundlaget for arter som torsk, laks, havfugle og marsvin.

For den centrale Østersø-sild øges kvoten med 15 procent, selv om bestanden ifølge ICES kun ligger en anelse over den kritiske grænse for, hvornår den risikerer at kollapse. Samtidig hæves brisling-kvoten med 45 procent på trods af tre år med rekordlav rekruttering. 

– Det er meget bekymrende, at man igen sætter kvoter, der går ud over det, forskningen anbefaler. Det er præcis den type beslutninger, der har ført Østersøen ud i den krise, vi står i nu, siger Kaare Manniche Ebert. 

Forsigtighedsprincippet tilsidesættes 
Både Danmarks Sportsfiskerforbund og en række grønne organisationer advarer om, at ministrenes beslutning bryder med EU-lovgivningen og bringer Østersøens genopretning i fare.

Samtidig understreger organisationerne, at byttefisk som sild og brisling skal forvaltes med ekstra forsigtighed, fordi de spiller en nøglerolle i fødekæden. 

– Det, vi mangler, er en reel, økosystembaseret forvaltning, hvor man ser på samspillet mellem arterne og på havets helbred som helhed. Danmark burde have brugt sit EU-formandskab til at vise lederskab og insistere på forsigtighed, siger Kaare Manniche Ebert. 

Lille skridt i den rigtige retning 
Som et lyspunkt blev EU og Østersølandene enige om at bede ICES om at udarbejde en plan for, hvordan de udtømte fiskebestande kan genoprettes.

Aftalen er dog ikke juridisk bindende, og man kan derfor frygte, at den ender uden reelle initiativer, der kan styrke fiskebestandene. 

– Det er positivt, at man nu anerkender behovet for en egentlig genopretningsplan. Men ordene skal følges af konkret handling, hvis vi skal redde Østersøens fiskebestande – og dermed fremtidens fiskeri. Det er derfor uforståeligt, at man ikke tager det første skridt nu og fastsætter nogle fornuftige kvoter, der tager hensyn til de skrøbelige bestande af sild og brisling, slutter Kaare Manniche Ebert.