Fokus på Østersølaksens krise på EU-event

Den 4. november 2025 blev der afholdt et event i Europa-Parlamentets Forum for Rekreativt Fiskeri og Vandmiljø. Udgangspunktet for mødet var den nye dokumentarfilm ”A Baltic salmon requiem – FREE FALLING” produceret af den svenske lystfisker Emilie Björkman, som også deltog i møde.

Filmen fortæller om de problemer, der er omkring vandmiljøet i Østersøen og ikke mindst problemerne for de vilde laksebestande.

Mødet fokuserede på disse problemer, men også på de socio-økonomiske følgevirkninger de har for lokalsamfundene rundt om Østersøen. Det vurderes nemlig, at den årlige omsætning i forhold til dette fiskeri er på 1.9 milliarder euro, og at det skaber over 15.000 fuldtidsjobs med tilknytning til det rekreative fiskeri.

Lad det blive et wake up call
At tabet ikke kun gælder selve de vilde laksebestande blev understreget af den ene initiativtager til mødet, det tyske medlem af Europa-Parlamentet Niclas Herbst, som udtalte:

- Dagens film minder os om, at bag ethvert politisk forslag er der mennesker – familier, lystfiskere og lokalsamfund, som virkelig bekymrer sig om de farvande, de kender bedst. Lad os fokusere på det, der forener os – en beslutsomhed om at se baltiske laks svømme frit igen, sunde og i gode antal. Lad os gøre denne begivenhed ikke til et requiem, men til et wake-up call.

Du kan se Emilie Björkmans dokumentarfilm her (OBS: Artiklen fortsætter nedenfor):

Laksen skaber identitet og værdi
Med på mødet var også biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert, der i denne forbindelse repræsenterede European Anglers Alliance (EAA).

- Når vi ser Emilies fantastiske og tankevækkende film, er der især én ting, der springer i øjnene: Den enorme sociale værdi af laksen. Når de første laks vender tilbage til åen eller floden, og folk samles for at se dem springe og fiske efter dem, kan man mærke, hvordan hele dalen vågner til live igen. For lokalsamfundene genopretter det en vigtig del af deres kulturelle identitet, sagde Kaare Manniche Ebert på mødet og fortsatte:

- Men værdien kan også måles økonomisk. I Torne Älv genererer lystfiskeri efter laks omkring 11 millioner euro om året, og i Mörrum cirka 4,5 millioner euro. En enkelt laks fanget af en lystfisker til havs i Finland er i gennemsnit værd omkring 1.150 euro – og det er endda uden at medregne værdien af både, grej og udstyr. Den økonomiske betydning af lystfiskeri overstiger derfor langt værdien af kommercielt fiskeri efter vilde laks – og den værdi skabes i nogle af Europas tyndest befolkede egne.

- På den danske ø Bornholm bruger for eksempel et par hundrede laksefiskere næsten 1 million euro på blot én uge i april under Trolling Masters. Det er et markant bidrag til en lille ø-økonomi – og ovenikøbet opnået ved at fange meget få fisk. Det er praktisk bæredygtig udnyttelse.

Behov for en ny forvaltning af fiskeriet
Kaare Manniche Ebert fremhævede det forhold, at laksene er blevet forvaltet som en isoleret bestand, uden at der er taget højde for de bestande af sild og brisling, som udgør et væsentlig fødegrundlag for laksene.

- Der er et tydeligt behov for økosystembaseret fiskeriforvaltning: Laks kan ikke forvaltes som en enkeltbestand, men som en del af et større marint økosystem. Laks har brug for sild og brisling – og beskyttelse mod bifangst. Alligevel nævnes laks ikke engang ved navn i Østersøens flerårige forvaltningsplan. Laks skal integreres langt bedre i planens målsætninger. Vi har brug for data og konkrete tiltag for at undgå bifangst af laks – og vigtigst af alt skal vi sikre et sundt havøkosystem, sagde Kaare Manniche Ebert og afsluttede:

– Hvis vi gør det, kan vi fortsat nyde de sociale og økonomiske gevinster, vi ser i Emilies film – gevinster som laksen har givet europæerne i hundreder af år.

Podcast om Østersølaksen og trollingfiskeriet
Lyt til det seneste afsnit af Knæk & Bræk, som handler om netop Østersølaksen og et historisk presset trollingfiskeri.