Havet kalder på handling: Ny havstrategi bør sikre ambitiøs naturgenopretning
De tre organisationer ønsker en ambitiøs strategi for havet, så den hidtidige udvikling kan vendes.
Foto: Henning Pedersen.
Miljøministeriets udkast til ny havstrategi dokumenterer en samlet nedtur for havnaturen og understreger, at status quo ikke er en mulighed, hvis vi vil tage vores ansvar for det marine miljø alvorligt. Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Sportsfiskerforbund har i fællesskab sendt et høringssvar, der roser det faglige arbejde – men også efterlyser markant større politisk handlekraft.
Det tegner sig desværre et tydeligt billede: Danmarks havområder er langt fra at opfylde målet om god miljøtilstand. Tilførslen af næringsstoffer – især kvælstof fra landbruget – fortsætter med at skabe iltsvind og algeopblomstringer, og fysisk forstyrrelse fra fiskeri og anlægsaktiviteter truer havbundens biodiversitet. Samtidig svigter overvågningen på en række centrale områder, og der mangler bindende miljømål, som kan omsætte bekymring til konkret handling.
Brug for overvågning og dokumentation
Danmarks Sportsfiskerforbund har fremsendt høringssvar til den nye ”Havstrategi 3” sammen med Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Her påpeges ikke mindst behovet for at følge udviklingen gennem overvågning og løbende indhentning af data.
– Høringssvaret understreger nødvendigheden af, at Danmark fastsætter klare, kvantitative miljømål for alle områder i havstrategien. Desuden er det vigtigt, at man lægger en plan for at lukke de videnshuller, der risikerer at blokere for opfølgning og regulering i 2030. Uden bedre data og indikatorer bliver det umuligt at dokumentere, om tilstanden forbedres – eller om naturen fortsat taber terræn, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Indsats mod næringsstofudledning helt nødvendig
I høringssvaret påpeges, at en styrket indsats mod eutrofiering som følge af udledning af næringsstoffer er helt central. Ingen af Danmarks 109 kystvande opfylder i dag kravene til god økologisk tilstand, og det bør afspejles i både miljømål og indsatsprogram.
– Vi foreslår blandt andet et ikke-forringelsesprincip for havområder – kendt fra vandløbsområdet – så nye tilladelser til udledninger ikke forværrer tilstanden. Dette vil både styrke naturbeskyttelsen og sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, siger Kaare Manniche Ebert.
Behov for overvågning og beskyttelse af mange fiskearter
Når det gælder fisk, peger høringssvaret på alvorlige mangler i både overvågning og forvaltning. Ikke-kommercielle arter som hajer, rokker og helleflynder bliver stadig fanget og landet som bifangst, men der mangler både bestandsvurderinger og kvoter. Der efterlyses også beskyttelse af vigtige levesteder og en bedre artsbestemmelse af fangsterne.
Også for kommercielle arter mangler indikatorer for gydebiomasse og aldersstruktur, og vurderingerne tager sjældent højde for økologiske samspil og fødekæder. Ifølge principperne for økosystembaseret forvaltning bør for eksempel arter som tobis og sild i højere grad forvaltes ud fra deres rolle i fødekæden.
Høringssvaret fremhæver også de store datamæssige og metodiske udfordringer i vurderingen af havbundens tilstand, hvilken indebærer risiko for at et alt for lavt ambitionsniveau i forhold til at beskytte havbunden.
Efterlyser en ambitiøs strategi
– Danmark står ved en skillevej, når det gælder havets tilstand, så budskabet er klart: Danmark har både mulighed og ansvar for at gå forrest i beskyttelsen af havmiljøet. En ambitiøs og økologisk forankret havstrategi er ikke en byrde, men en investering i fremtiden – for naturen, fiskeriet og samfundet som helhed, slutter Kaare Manniche Ebert.
Du kan læse de tre organisationers høringssvar her.
