Tro, håb og Kysthjælper: 10.000 frivillige timer senere nærmer projektet sig sin afslutning

Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Sportsfiskeren 2, 2025.

For fire år siden startede Danmarks Sportsfiskerforbund projektet Kysthjælper med en ambition om at mobilisere frivillige kræfter til naturgenopretning i havet. Danmarks Sportsfiskerforbund ville undersøge, hvordan man kan motivere og organisere frivillige i arbejdet med udplantning af ålegræs og udlægning af sten og muslinger.

Kysthjælpers dengang nyansatte projektleder, Erik Haar Nielsen, var optimistisk. Men han havde ikke forventet, at projektet ville møde en enorm interesse blandt både lystfiskere, naturnørder og helt almindelige danskere.

Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og i dag ved Erik Haar Nielsen meget mere om, hvad der driver de frivillige, og hvad de er i stand til at gøre for havet.

Hvad er det særlige ved at lave marin naturgenopretning sammen med frivillige?
– De frivillige bringer en kæmpe energi og glæde til projekterne. Det tydelige eksempel på det er vores ålegræsudplantning i Assens sidste sommer. Her mødte godt 100 frivillige op i blæst og regnvejr for at udplante ålegræs. Og der var bare smil og glade ansigter.

Hvad har overrasket dig i samarbejdet med de frivillige?
– Først og fremmest er jeg forbløffet over, hvor mange mennesker der har lyst til at hjælpe havet. Men også hvor meget de frivillige går ind i projekterne, når de først har sagt ja. I alle Kysthjælpers fire lokale projekter har vi frivillige, der bare har været med fra dag 1, og vi har kunnet regne med dem hele vejen igennem. Deres nysgerrighed og evner til at tage viden til sig har været virkelig imponerende. De vil gerne forstå, hvad vi gør i havet, og hvorfor der er behov for naturgenopretning. Det blev vi for alvor klar over, da vi så en overvældende interesse for Kysthjælpers foredrag og faglige oplæg. Vi troede, at temaet ”blåmuslingers funktion i havet” var for nørdet og specialiseret, men vi kunne nemt samle 100 mennesker til et foredrag om muslinger i Aarhus. Der var endda venteliste. Det opfatter jeg som noget ret unikt.

Hvilken betydning har det, at en del af de frivillige kommer fra lokalområdet?
– Mange af de frivillige kender de lokale kystvande så godt, at de både ved, hvordan havmiljøet har været før i tiden, og hvordan det står til i dag. Lokale fritidsfiskere ved, hvor der tidligere var sunde ålegræsbede, og kan på den måde pege os i retning af en egnet lokalitet for ålegræsudplantning. De frivillige bidrager i særdeleshed med lokal forankring, som sikrer, at projektet bliver ved med at leve, og at lokalsamfundet passer godt på de habitater, vi laver. Vi oplever, at de lokale frivillige bliver ambassadører for projektet og kan være med til at formidle det i fremtiden og udbringe viden om havmiljøet lokalt.

Hvordan samarbejder de frivillige med f.eks. kommuner og sponsorer?
– De frivillige er eminent gode til at gå i dialog med det lokale erhvervsliv og indgå samarbejder. Ved Limfjorden har de frivillige været med til at skaffe midler til udlægning af sten, ved Assens har de skaffet sponsorer til mad, og ved Horsens har de frivillige samarbejdet med lokale landmænd for at skaffe sten til et nyt stenrev. I alle fire lokale projekter har der også været et samarbejde med kommunerne, og kommunerne har været glade for det frivillige arbejde. Flere borgmestre har været forbi udplantninger og stenudlægning og har rost den frivillige indsats.

Hvad håber du, der kommer til at ske med frivilliges involvering i marin naturgenopretning fremover?
– Jeg håber, at vi med Kysthjælper har skabt en interesse og et vidensgrundlag, der gør, at frivillige i fremtiden vil og kan involvere sig i genopretning af havmiljøet på samme niveau, som vi i dag ser frivillige lystfiskere lave vandpleje og restaurering i vandløbene.