Ny aftale om kvælstofregulering vedtaget – men vigtige detaljer mangler
Foto: Søren Astrup Jørgensen.
En markant skærpelse af kvælstofreguleringen er nu politisk vedtaget, men afgørende spørgsmål om byrdefordeling og kompensation er endnu ikke afklaret.
Regeringen og aftalepartierne indgik i går en delaftale om fremtidens regulering af kvælstofudledningen fra landbruget. Aftalen er første skridt i en ny reguleringsmodel, der skal bidrage til at forbedre det pressede danske vandmiljø og bringe Danmark tættere på målene i EU’s vandrammedirektiv.
Hvad er vedtaget?
Med aftalen lægges der op til en langt skrappere regulering af kvælstofudledningen fra 2027. Det såkaldte "braklægningspunkt" – altså den maksimale grænse for, hvor meget kvælstof der må udledes i et kystvandopland – bliver skærpet betydeligt. Hvis ikke nok arealer bliver omlagt frivilligt, vil en ny og bindende regulering træde i kraft med krav om, at udledningen reduceres med op mod 7.100 tons kvælstof årligt.
Formålet er at sikre, at langt flere danske kystvande når målet om god økologisk tilstand.
- Det er positivt, at det er lykkedes Regeringen og aftalepartierne at lande en delvis aftale om kvælstofregulering. Nu står det klart, at der venter en relativ hård regulering fra 2027, som med sikkerhed vil nedbringe kvælstofudledningerne til vandmiljøet markant. Det er et skridt i den rigtige retning og vi er glade for, at man har landet en mere ambitiøs aftale end først antaget, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
Vigtige elementer skal forhandles til efteråret
Selvom retningen er sat, mangler nogle af de mest centrale byggesten i den nye model stadig at blive fastlagt. Det gælder især spørgsmålet om, hvordan byrden ved reguleringen skal fordeles mellem landmændene i de enkelte vandoplande – og hvordan landbruget skal kompenseres for skærpede krav.
Den del af aftalen er udskudt til politisk forhandling i efteråret.
- Desværre udestår to helt centrale elementer i reguleringsmodellen. Nemlig hvordan reguleringen rammer de forskellige jorder og bedrifter, den såkaldte byrdefordeling, og hvordan landmændene bliver kompenseret. Det er kritisabelt, at det endnu ikke er kommet på plads, da det har stor betydning for arbejdet i de lokale treparter, siger Torben Kaas.
Han understreger, at en præcis og målrettet model er afgørende for om der kommer fremdrift i jordudtagningen og dermed om den grønne treparts ambitioner om at udtage 140.000 hektar lavbundsjorde bliver indfriet.
- Vi anbefaler en model, der bliver så effektiv som muligt – det vil sige, at kvælstofreguleringen skal ramme de jorde der udleder mest kvælstof hårdest. Dermed bliver der skabt større incitament til, at de indgår i jordfordeling og bliver taget ud af drift til gavn for vores vandmiljø, slutter Torben Kaas.
