Iltsvind i vandløb udgør en stor risiko for fiskebestandene
Varmt iltfattigt vand kan skabe problemer, når det vender tilbage til vandløbet efter oversvømmelser.
Foto: Henning Pedersen.
Alle har sikkert hørt om problemer med iltsvind i havet, men der er nu også kommet en klar erkendelse af, at vandløb også bliver ramt af iltsvind. Det sker ikke mindst, hvor der er etableret vådområder eller lavet vandløbsprojekter med en uheldig udformning. Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu skærpe opmærksomheden på det i forbindelse med treparts-arbejdet.
Ingen ilt – ingen fisk. Denne enkle sammenhæng gælder, uanset om det drejer sig om havet eller i ferske vande som søer og vandløb.
Fokus har hidtil været på havet, hvor udvaskningen af næringsstoffer har resulteret i årligt tilbagevendende iltsvind i store havområder, men der er nu også kommet en øget opmærksomhed på nogle komplekse problemstillinger, der flere steder har resulteret i perioder med iltsvind i vandløb.
Den naturlige sammenhæng mangler
Ved mange vandløb er situationen den, at dræning og dyrkning af jorden i ådalene har fået jorden til at sætte sig, og den naturlige sammenhæng mellem vandløbet og det omgivende terræn i ådalen er forsvundet. Det har betydet, at der er en større risiko for oversvømmelser om sommeren.
Det sommervarme vand ude i terrænet er iltfattigt eller helt uden ilt, og finder det vej ud i vandløbet nogle få koncentrerede steder, vil der opstå iltsvind, fordi der ikke vil ske en tilstrækkelig fortynding med iltholdigt vand ude i åen.
Det samme gælder ved vådområdeprojekter, hvor hævet vandstand har givet oversvømmelser i terrænet og iltproblemer, når vandet fra engene er løbet tilbage i vandløbet.
I andre tilfælde kan kraftigt regnvejr ved ådale med udtørret tørvejord give iltsvind, fordi det iltfattige eller iltfrie vand, der allerede er i jorden, bliver presset ud i vandløbet gennem dræn og brinker på grund af den store regnmængde, der falder.
Problematiske genslyngnings- og vådområdeprojekter
Gennem de senere år er der gennemført mange projekter, hvor vandløbsstrækninger er blevet genslynget, og vandstanden hævet. Initiativerne er som udgangspunkt positive, men DTU Aqua peger på, at der ofte har manglet variation i udformningen af de nye vandløb.
Naturlige vandløb veksler mellem brede, lavvandede stryg og dybere, langsomtflydende partier, men den variation indgår sjældent i projekterne. Desuden har man af hensyn til afvandingsinteresser og økonomi undladt at skabe naturlige faldforhold, underskårede brinker og dybdevariation. I flere tilfælde har disse mangler resulteret i perioder med iltsvind.
Ved udformningen af de genslyngede vandløbsstrækninger har man som regel set på gamle kort og fundet det oprindelige tracé, men med ændrede terrænforhold er det ikke nødvendigvis det laveste sted i terrænet, og dermed kan der opstå uheldige sødannelser, der igen kan give iltsvind.
Udover disse forhold peger DTU Aqua på, at hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene favoriserer bestemte planter, og den manglende plantevariation forstærker de faktorer, der fremkalder iltsvind. Desuden øger klimaforandringerne risikoen for iltsvind, fordi det bliver mere normalt med længerevarende perioder med tørke, der afløses af voldsomme regnvejrshændelser.
Indskudte søer er stærkt problematiske
De ændrede terrænforhold som følge af jordsætninger har i flere tilfælde desuden medført, at der er opstået indskudte søer i tilknytning til vandløbene. Det er stærkt problematisk for vandrefiskene, hvis de udtrækkende smolt skal igennem disse søer, og det samme gælder opgangsfiskene på vej mod gydning.
Problemerne kendes fra blandt andet fra Årslev Engsø ved Aarhus Å og Hestholm Sø ved Skjern Å.
De 10 bud til at undgå iltsvind i vandløb
Efter oplæg fra Randers Sportsfisker Klub har Danmarks Sportsfiskerforbund udarbejdet 10 bud, der angiver de forhold, der skal være opmærksomhed på for at undgå iltsvind i vandløb.
Du kan læse de 10 bud her.
Du kan også læse DTU Aquas artikel "Vådområder og vandløbsprojekter kan medføre uforudsete negative effekter på fiskebestandene" her.
Her kan du både blive klogere på årsagerne til iltsvind i vandløbene samt DTU Aquas anbefalinger til genopretning af ådale og vandløb.
Taskforce tager fat om problematikkerne
På baggrund af de nye erkendelser har Danmarks Sportsfiskerforbund nedsat en taskforce med deltagelse af nogle af de foreninger, hvis fiskevand har været berørt af iltsvind.
– Vi er begyndt at få en større forståelse af de mekanismer, der er i spil, og der er alt mulig grund til at tage det alvorligt. Problemerne har blandt andet vist sig ved Lindenborg Å, Alling Å, Binderup Å, Lyngbygård Å, Stavis Å og Elverdamsåen, og den 9. maj holdt vi et møde i Vingsted med repræsentanter fra foreningerne og fiskeplejekonsulent i DTU Aqua Bjarke Dehli, hvor vi gennemgik problematikken og kiggede på mulige løsninger, fortæller forbundets biolog Kaare Manniche Ebert.
– Det er vigtigt at understrege, at vi fortsat skal arbejde for udtagning af lavbundsjorder og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, men det er blot vigtigt, at problematikkerne omkring iltsvind tænkes med ind, fastslår Kaare Manniche Ebert.
Opmærksomhed i forbindelse med treparts-arbejdet
Lystfisker Danmark har ansat Niels Åge Skovbo i en deltidsstilling som faglig konsulent, og i tæt samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund er det hans opgave at rådgive de frivillige foreningsfolk, der deltager i arbejdet med den grønne trepart.
– Det er Danmarks Naturfredningsforening, der er direkte repræsenteret i de 23 trepartsgrupper, men de støttes af 23 baggrundsgrupper, hvor lokale sportsfiskere deltager og det er min opgave at klæde dem på til opgaven, fortæller Niels Åge Skovbo og fortsætter:
– Der skal udtages i alt 140.000 hektar lavbundsjord og det er helt afgørende, at det kommer til at ske de rigtige steder, så vi er meget opmærksomme på de iltsvindsproblemer, der kan opstå, hvis tingene bliver grebet forkert an. Det skal også nok gå, for der er tale om dygtige og engagerede repræsentanter, der kender forholdene i deres lokalområder.
