Forbundsformanden fylder 60 år

IMG 7190 Torben Kaas prioriterer især søernes rovfisk, når han har tid til at komme ud at fiske.

Torsdag den 31. juli 2025 fylder Danmarks Sportsfiskerforbunds formand Torben Kaas 60 år. I den anledning har Sportsfiskeren talt med ham om hans karriere som lystfisker og organisationsmand. Vi har også fået hans fødselsdagsønsker til fremtiden for det danske lystfiskeri.

For fem år siden blev Torben Kaas valgt som ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. I anledning af, at han i dag runder de 60 år, har vi talt med ham for at høre, hvad der er gået forud, og vi har også bedt ham fortælle, hvad der især vil gøre ham glad, hvis danske lystfiskere og politikere kunne give ham gaver på dagen.

Vil du i det hele taget følge med i Torben Kaas' arbejde som formand, så anbefaler vi at følge ham på hans officielle Facebook-side.

Hvordan er din karriere som lystfisker forløbet?
– Jeg har altid fisket, og som så mange andre startede det med prop og orm. Jeg besøgte stort set alle vandhuller og søer i omegnen af Nivå, hvor jeg voksede op. I 1978 kom jeg som junior ind i den lokale Nive Å Lystfiskerforening, som jeg for øvrigt stadig er medlem af. Min formand i foreningen fik mig afsted på juniorlederkursus, hvor jeg deltog i tre år, og herfra gik det bare stærkt de efterfølgende år.

– Midt i livet kom der dog en længere periode, hvor karriere og familieliv begrænsede mine fiskemuligheder.

– I dag er mit fiskeri koncentreret om de sjællandske søer – især Esrum Sø. I erkendelse af, at jeg ikke har tid til alt muligt fiskeri, har jeg valgt at koncentrere mig om søernes rovfisk, men i årenes løb har jeg været vidt omkring og blandt andet fisket i Island, Alaska og senest i Slovenien.

Hvordan har du deltaget i det organisatoriske arbejde?
– I løbet af de tre år på juniorlederkurset stiftede jeg jo bekendtskab med Danmarks Sportsfiskerforbund og blev lidt senere selv medlem af Instruktørsammenslutningen. I 20 år var jeg med som instruktør ved det årlige juniorlederkursus, heraf de fem som leder af kurset.

– Jeg har altid opfattet medlemskabet og engagementet i forbundet som helt uomgængeligt, og jeg har en fast tro på, at man kan opnå resultater gennem organisationsarbejdet.

– Jeg blev senere medlem af det daværende Landsudvalg for Miljø- og Vandpleje, hvor jeg deltog i otte år. Her var Mogens Nielsen fra Nivå også medlem, og han sad desuden i bestyrelsen for Friluftsrådet. Da han nogle år senere forlod denne post, pegede han på mig som afløser, og jeg blev opstillet og havde held til at blive valgt ind. Resultatet blev, at jeg sad i Friluftsrådets bestyrelse i 14 år fra 2006 og frem til, jeg blev valgt som formand for Danmarks Sportsfiskerforbund i 2020.

Hvad kunne du ønske dig i gave fra de danske lystfiskere?
– Den bedste gave ville være, hvis vi alle i hele landet rykkede sammen i bussen og bakkede op om det vigtige arbejde, som forbundet udfører. Den nye fiskeriaftale, hvor søerne bliver fritaget for erhvervsfiskeri og vigtige fiskearter bliver forbeholdt lystfiskeriet, er et godt eksempel på den indflydelse, vi kan opnå.

– Er man ikke enig i de nuværende forhold, så bland jer og gå efter at få indflydelse. Det gælder især foreningerne i Østdanmark, men også de mange uorganiserede lystfiskere. Blev medlem af en forening eller støt gennem et individuelt medlemskab.

Hvad kunne du ønske dig i gave fra de danske politikere?
– Vi har frem for alt brug for, at det fortsat bliver muligt at få en fornuftig adgang til at fiske i de områder, der snart får status som beskyttet natur. Hvis vi ikke er aktivt til stede derude, er der ingen, der tager sig af, hvordan tingene udvikler sig.

– Desuden skal vi have fulgt vandområdeplanerne helt til dørs. Det gælder ikke mindst de store spærringsproblemer i Gudenå og Storå.

– Jeg tilbringer mange timer inde på Christiansborg for at få dialogen ansigt til ansigt med politikerne, og de er i dag helt bevidste om, hvor vi står. Jeg prioriterer også debatten i medierne, og sammen med vores dygtige kommunikationsteam har det glædet mig, at vi efterhånden har fået rigtig godt fat og er blevet meget synlige i mediebilledet.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen DSF Cap (+ 100 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"