Norsk vildlaksbestand i historisk dårlig tilstand
Den danske lystfisker Rino Hansen skulle kun bruge få timer ved Gaula, før der var bud efter fluen, så skønt krisen for laksene, kan det lade sig gøre.
Foto: Fishmaster.fi
Menneskeskabte trusler og lavere overlevelse i havet betyder, at nedgangen fortsætter for de norske vildlaksebestande, der nu har nået et historisk lavpunkt. Det er konklusionen i en ny statusrapport fra videnskabeligt råd i Norge.
En ny rapport fra ”Videnskapelig råd for lakseforvaltning” under det norske Miljødirektorat er trist læsning. For her slås det fast, at de norske vildlaksebestande har det rigtig svært. Selv om øgede restriktioner i hjemtagningen af laks har givet en vis fremgang i mængden af gydefisk, så var 2024 bare et rigtig dårligt år på mange parametre.
Status for norske laksebestande i 2025
Den nye rapport er udgiver af ”Videnskapeligt råd for lakseforvaltning”, der er et uafhængigt råd nedsat af Miljødirektoratet i Norge. Rådet består af 14 forskere fra syv forskellige universiteter i Norge.
Du kan læse rapportens hovedkonklusioner her.
Hele rapporten kan læses her.
Annus horribilis
Samlet set havde hele 40 % af alle norske elve en tilstand, der i rapporten angives som ”svært dårlig status” i 2024. En tredjedel af alle elve havde ikke et overskud af laks, der gav plads til hjemtagning af fisk. Det var især opgangen af mellem- og storlaks, der svigtede, men også opgangen af smålaks under 3 kg viste nedgang.
På grund af den dårlige opgang blev 32 elvesystemer lukket for fiskeri fra og med den 23. juni og 16 af dem forblev lukkede resten af sæsonen.
Det er er især elvene i Midt- og Vestnorge, som er hårdt ramt, mens situationen i Sydnorge er langt bedre. Det samme gælder Nordnorge med undtagelse af Tana-elven, hvor opgangen er markant reduceret.
Menneskeskabte trusler
Tilbage i 1980’erne var de norske laksebestande så robuste, at der var plads til, at en stor del af fiskene kunne hjemtages. Denne del er siden blevet reduceret markant, og det er sket i takt med, at opdrætsindustrien er blevet tilsvarende forøget netop i Vest- og Midtnorge, hvor problemerne er størst.
Rapporten peger da også på negative påvirkninger fra opdrætsanlæggene som den væsentligste årsag til nedgangen i vildlaksebestandene. Det drejer sig blandt andet om påvirkningen fra store mængder lakselus, om overførsel af sygdomme og om genetisk påvirkning fra undslupne opdrætslaks.
En anden negativ påvirkning er de menneskeskabte klimaændringer, der påvirker miljøet i de havområder, hvor laksene har deres opvækst, men også har givet højere sommertemperaturer i elvene og flom på unormale tidspunkter.
Naturen betaler en høj pris
Danmarks Sportsfiskerforbund ser også med stor alvor på laksens truede situation i Norge – og i hele artens udbredelsesområde.
– Lakselus er ikke bare en bivirkning af fiskeopdræt, det er ifølge rapporten den største menneskeskabte trussel mod den vilde laks i Norge. Samtidig ser vi genetiske ændringer i vildlaksen som følge af indkrydsning med undslupne opdrætslaks. Naturen betaler endnu en gang en høj pris for en ikke bæredygtig fødevareproduktion, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og tilføjer:
– Desuden er infektioner fra opdrætsanlæg ifølge statusrapporten en overset trussel mod laksebestandene. Vi ved for lidt, og det, vi ikke ved, risikerer at gøre mest skade – den manglende viden kan i sig selv være en del af problemet.
Forfatterne til rapporten skriver også, at klimaforandringerne har påvirket bestandene. De nævner tørke og varme og floder uden de sædvanlige årstidsvariationer, som mulige negative faktorer.
– Klimaforandringerne buldrer desværre derud af, og det vil være naivt at tro, at det bliver anderledes foreløbigt. Det handler derfor om at få håndteret alle de menneskeskabte faktorer, hvor der reelt kan gøres en forskel nu og her. Jo vildere og mere genetisk varieret laksen er, desto bedre kan den overleve og tilpasse sig klimakrisen. Det understreger vigtigheden af at få sikret, at burlaksene ikke undslipper og spreder deres indavlede gener til de vilde bestande, siger Kaare Manniche Ebert.
Samarbejde på tværs af lande
Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med de nationale forbund i Sverige, Norge, Finland og Storbritanien oprettet en tværnational lakse-taskforce i regi af European Anglers Alliance (EAA).
Formålet er at få et overblik over de faktorer, der på tværs af landegrænserne påvirker laksene negativt. Og når de er identificeret, og de er menneskeskabte, så at arbejde for at få dem elimineret eller begrænset til et bæredygtigt niveau.
