Kæmpe sejr: Ny fiskeriaftale indeholder markante tiltag for et bedre lystfiskeri
Der er grund til at juble. Med den nye fiskeriaftale bliver fem populære sportsfiskearter, havørred, laks, gedde, sandart og aborre, forbeholdt lystfiskerne. Altså indføres et omsætningsforbud på arterne. Samtidig indføres der et garnforbud i ferskvand.
Foto: Andreas Findling-Rottem.
Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance har i dag landet den længe ventede fiskeriaftale. Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med Dansk Lystfiskeri arbejdet målrettet for, at lystfiskeriet i langt højere grad blev prioriteret. Og det er lykkedes. Med aftalen indføres blandt andet et forbud mod garnfiskeri i søer, et omsætningsforbud på aborre, gedde, sandart, havørred og laks samt en styrket indsats for brakvandsrovfiskene omkring Sydsjælland.
Det mener brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri:
– Det er historisk, at lystfiskeri nu er inkluderet i fiskeriaftalen. Vi bifalder den politiske erkendelse af lystfiskeriets økonomiske og samfundsmæssige værdi, som klart fremgår af, at flere områder inden for fiskeriet nu prioriteres til lystfiskeri. Jeg har store forventninger til en positiv udvikling i forvaltningen af lystfiskeri i Danmark fremadrettet, udtaler Peter Lyngby, formand for Dansk Lystfiskeri.
Det mener Radikale Venstre:
- Jeg er simpelthen pavestolt over, at det endelig lykkedes os at få lystfiskerne rigtigt med i en fiskeriaftale. Gedde, aborre, sandart, laks og havørred er nu lystfiskernes – hurra for det, siger Martin Lidegaard, politisk leder i Radikale Venstre.
- Der er stadig meget at kæmpe for. Især at få flere midler til fiskeplejen. Også derfor er jeg glad for, at Radikale Venstre er med i aftalen. Jeg vil gerne takke lystfiskernes organisationer for et godt samarbejde, som har været helt nødvendigt for at nå hertil, siger Martin Lidegaard.
- En milepæl for dansk lystfiskeri.
Sådan betegner formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, den netop vedtagne fiskeriaftale. Forbundet har – sammen med brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri – nemlig længe kæmpet for, at lystfiskeriet i langt højere grad bliver anerkendt og prioriteret i den danske fiskeriforvaltning – og det er lykkedes.
Med aftalen vil der nu blive indført et forbud mod garnfiskeri i ferskvand, et omsætningsforbud på fem af de mest populære sportsfisk, en markant styrkelse af skarvforvaltningen, en øget indsats for brakvandsrovfiskene omkring Sydsjælland, flere midler til vand- og fiskepleje samt udsigt til, at en eventuel dansk tunkvote vil blive prioriteret lystfiskerne.
- Det er på mange måder en helt igennem fantastisk og historisk aftale. Vi har aldrig før oplevet, at lystfiskeriet har fået den anerkendelse og er blevet prioritet så markant. I den forbindelse skal der også lyde stor ros til brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri og i særdeleshed Radikale Venstre, men også Enhedslisten, SF og Alternativet for at have kæmpet lystfiskernes sag sammen med os, siger Torben Kaas.
Han fremhæver især udpegningen af fem sportsfiskearter, som fremover vil være forbeholdt det rekreative fiskeri og lystfiskerne, som et paradigmeskift i dansk fiskeriforvaltning.
- De her arter har yderst begrænset værdi for erhvervsfiskeriet, men betyder enormt meget for de ca. 500.000 danskere, der hvert år svinger fiskestangen. Derfor giver det også samfundsøkonomisk mening, at arterne prioriteres til det rekreative fiskeri. Det er en forvaltningspraksis, der allerede praktiseres i andre lande med stor succes – blandt andet i USA, hvor lystfiskeri har en kæmpe rekreativ og økonomisk værdi, siger Torben Kaas.
Med aftalen bliver der endda lagt op til, at endnu flere arter i fremtiden kan forbeholdes lystfiskerne.
Forbud mod garn i ferskvand
Som bekendt har Danmarks Sportsfiskerforbund i årevis kæmpet for et forbud mod garnfiskeri i de danske søer – blandt andet gennem kampagnen Garnfri Søer – og nu er målet altså nået: Erhvervsmæssigt garnfiskeri i ferskvand bliver forbudt, så snart der foreligger en konkret model for implementeringen af forbuddet.
- I dag ser vi, hvordan erhvervsmæssigt fiskeri med garn i enkelte søer kan reducere en hel rovfiskebestand markant på få år. Med garnforbuddet sikrer vi både stabilitet og forudsigelighed for de mange lystfiskere, der holder af at fiske i søerne, siger Torben Kaas.
Forbuddet vil blandt andet få stor betydning for fiskeriet på populære søer som Tissø, Tystrup Sø, Sorø Sø og Mossø, hvor garnfiskeri hidtil har skabt usikkerhed om fiskebestandenes tilstand og vilkårene for lystfiskeriet.
Fem arter forbeholdes det rekreative fiskeri
Med aftalen indføres samtidig et omsætningsforbud for aborre, gedde, sandart, havørred og laks. Det betyder, at arterne fremover som udgangspunkt vil være forbeholdt det rekreative fiskeri.
- Det er et opgør med en forældet forvaltning, hvor arter med minimal økonomisk betydning for erhvervsfiskeriet stadig blev udsat for kommercielt fiskeri, siger Torben Kaas.
Han understreger samtidig, at der med udpegningen af de fem sportsfiskearter følger et ansvar.
- Som lystfiskere er vi vant at tage ansvar og passe på fiskebestandene. Både gennem vand- og fiskepleje, men også gennem en bæredygtig og fornuftig forvaltning. Fredningstider, mindstemål og daglige fangstbegrænsninger er nogle af de værktøjer, som allerede med succes bruges til at regulere det rekreative fiskeri – og det vil selvfølgelig også være tilfældet fremadrettet, så vi sikrer et bæredygtigt lystfiskeri, hvor vi passer på bestandene, siger Torben Kaas.
Aftalens hovedpunkter: Flere fisk til lystfiskeriet
- Et stop for redskabsfiskeri i ferskvand - herunder garnfiskeri i søerne
- Aborre, gedde, sandart, havørred og laks udpeges som sportsfiskearter og forbeholdes lystfiskerne
- Bedre forvaltning og øget beskyttelse af brakvandsrovfiskene omkring Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster
- Øget indsats mod skarv - også internationalt. 7 mio. kr. til indsatsen
- Flere penge til Fiskeplejen - 10 mio. kr. om fire år
- En mulig fremtidig dansk tunkvote forbeholdt lystfiskerne
Brakvandsrovfiskene i fokus
Aftalen indeholder også en styrket forvaltning og beskyttelse af brakvandsgedde og -aborre omkring Sydsjælland. Ifølge Torben Kaas er det en tydelig anerkendelse af projekt Rovfiskene retur.
- Med aftalen får vi en unik chance for at give dem et reelt comeback. Med den rette tilgang og en fornuftig forvaltning, kan det blive starten på et unikt og verdensklasse lystfiskeri, siger Torben Kaas og fortsætter:
- I den grønne trepart arbejder Danmarks Sportsfiskerforbunds lokale frivillige allerede på at få indtænkt løsninger og arealomlægning, der kan komme brakvandsrovfiskene til gavn i form af flere oversvømmede enge, der fungerer som gyde- og opvækstområde for brakvandsgedderne. Nu kombineres det så med en øget beskyttelse, og det giver en tro på, at udviklingen kan vendes, siger Torben Kaas.
Flere midler til Fiskeplejen
Det har længe været Danmarks Sportsfiskerforbunds ønske, at der kom en løbende pristalsregulering af fisketegnet – og det er nu blevet en realitet med fiskeriaftalen.
Over de næste fire år vil det tilføre op mod 10 mio. kr. ekstra til Fiskeplejen. Midlerne skal bruges til vandløbsrestaurering, udsætninger, forskning og styrkelse af frivillige projekter landet over.
- Det er en rigtig god nyhed. De danske lystfiskere og lystfiskerforeninger har i årtier vist et helt enormt frivillige engagement i vand- og fiskepleje og naturgenopretning. Altid understøttet af solid faglig viden. Men der mangler flere økonomiske midler. De her penge vil gøre en forskel og sikre mange flere projekter, der kommer både lystfiskeriet og naturen til gavn, siger Torben Kaas.
Lystfiskeri efter tun prioriteres
I aftalen bliver der i øvrigt lagt op til, at en eventuel fremtidig dansk tunkvote skal prioriteres til lystfiskeriet.
- Det er virkelig spændende. Vi har allerede set, at danske lystfiskere kan bidrage med værdifulde data og viden i testfiskeriet efter tun. Hvis vi får en fast kvote, bør det være lystfiskerne, der får adgang – under ansvarlige og bæredygtige rammer, siger Torben Kaas.
Han understreger, at et fremtidigt tunfiskeri skal ske med respekt for bestanden og på baggrund af solid biologisk rådgivning.
Skarvindsats skal styrkes – også internationalt
Et andet vigtigt element i fiskeriaftalen er en styrket og mere koordineret indsats mod skarv. Aftalepartierne er enige om, at den stigende trækbestand af skarv skal bringes ned på et bæredygtigt niveau – både for fuglene selv og for de fiskebestande, de lever af.
Med aftalen forpligter Danmark sig til at arbejde for en fælles international forvaltningsplan i EU og blandt landene omkring Østersøen. Samtidig skal reglerne for at regulere skarv i Danmark gøres enklere, så det bliver lettere og mere gennemskueligt at søge og udnytte tilladelser.
- Det er helt afgørende, at vi nu får sat gang i en reel international indsats. Skarverne kender ikke til landegrænser, og derfor kan problemet heller ikke løses nationalt. Vi har i mange år efterlyst en fælles plan i EU og Østersølandene, og det er meget positivt, at det nu bliver en del af den officielle strategi, siger Torben Kaas.
Aftalen afsætter desuden 7 mio. kr. til forskningsbaseret dokumentation og udvikling. Pengene skal blandt andet bruges til at kortlægge fiskens opvækstområder og udvikle effektive og målrettede afværgeforanstaltninger.
- Vi ved, at skarven kan gøre stor skade – især i vores ferske vande og lavvandede kystområder. Men vi skal håndtere det klogt og balanceret. Derfor er det vigtigt, at indsatsen bygger på viden og dokumentation, så vi finder løsninger, der både beskytter fiskene og respekterer fuglelivet, siger Torben Kaas.
Flere trawlfrie områder – men det rækker ikke
Den nye fiskeriaftale betyder i øvrigt, at der etableres et stort sammenhængende trawlfrit område i hele Bælthavet – inklusiv Isefjorden.
Derudover indføres der forbud mod bundslæbende redskaber i flere nøgleområder i Kattegat, herunder eksisterende Natura 2000-områder, samt i et bælte omkring Djurslands kyst.
Danmarks Sportsfiskerforbund hilser de nye trawlfrie områder velkommen – men savner mere konsekvens og ambition i beskyttelsen af havmiljøet.
- Det er positivt, at man nu vil beskytte Bælthavet mod bundtrawl. Det er en vigtig anerkendelse af, at bundslæbende redskaber er ekstremt skadelige for både havnatur og fiskebestande. Men det er desværre kun et skridt på vejen – vi mangler stadig en klar plan for at udfase bundtrawl og muslingeskrab i alle sårbare og beskyttede havområder, siger Torben Kaas.
Han peger blandt andet på, at indfasningen af CO₂-afgiften på fiskeri er sat på pause og først ventes fuldt genindført i 2030.
- Det er alt for sent. Vi havde gerne set, at CO₂-afgiften blev brugt allerede nu som løftestang til at udfase det dieseltunge og naturskadelige fiskeri med bundslæbende redskaber. Afgiften kunne skabe det nødvendige incitament til at skifte til langt mere skånsomme metoder, siger Torben Kaas.
Samtidig understreger han, at forbundet havde ønsket et permanent forbud mod bundtrawl og muslingeskrab i alle danske fjorde og beskyttede havområder.
- Vi står med et hårdt trængt havmiljø, og vi mener, at en generel udfasning af bundtrawl og muslingeskrab er en helt nødvendig del af løsningen. Desuden er det absurd, at der skal gå otte år, før det meget skadelige fiskeri med muslingeskrab udfases i for eksempel Isefjorden, siger han.
Torben Kaas understreger samtidig, at ønsket om omlægning ikke handler om at skubbe erhvervsfiskerne ud.
- Det handler ikke om, at vi vil nedlægge et erhverv, eller at vi lystfiskere bare vil fange fiskene selv. Det handler om at genoprette et hav og nogle fiskebestande, som i årevis er blevet presset i bund – både af næringsstoffer og iltsvind samt af et voldsomt fiskeri. Hvis vi skal sikre, at vi også i fremtiden har fisk at spise og naturoplevelser at dele, er vi nødt til at tage hånd om begge dele, siger han.
