Er du medlem? Så har du mulighed for at give ekstra støtte til Danmarks Sportsfiskerforbunds indsats

Hvis du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, har du i dag modtaget en mail med information til, hvordan du kan give ekstra støtte til kampen for flere vilde fisk.
OBS! Fejl i vores mailsystem
Tirsdag d. 10. juni udsendte vi en mail til vores medlemmer med en opfordring til at hjælpe med at bevare Danmarks Sportsfiskerforbunds status som §8a-organisation.
Grundet en fejl i vores mailsystem blev mailen sendt flere gange til nogle af medlemmerne.
Fejlen er nu rettet, og vi har taget de nødvendige skridt for at sikre, at det ikke sker igen. Vi forstår godt, at det har været forstyrrende, og vi beklager den ulejlighed, det måtte have medført.
Tak for din forståelse – og tak fordi du er medlem.
Hælp os til at forblive §8a-organisation
Støt Danmarks Sportsfiskerforbund med minimum 200 kr. personligt eller gennem et firma. Hvis vi modtager 100 donationer eller derover, bevarer vi status som §8a-organisation.
Hvis du ønsker at hjælpe os, skal du gøre følgende:
- Indbetale via MobilePay 48425 eller via bankoverførsel til 7700 00010 79078.
- Oplyse dit navn og CPR-nummer. Dette kan gøres i forbindelse med din indbetaling.
Hvis du indbetaler gennem et firma og dermed ønsker en faktura, så skriv til lm@sportsfiskerforbundet.dk.
På forhånd tak for din støtte.
OBS! Det er KUN medlemmer, der kan donere.
Først og fremmest tak, fordi du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund!
Vi har for nylig udsendt en mail til vores medlemmer, fordi vi har brug for din hjælp til at bevare vores status som §8a-organisation.
Danmarks Sportsfiskerforbund er godkendt som en §8a-organisation, hvilket betyder, at vi kan få kompensation for en del af den moms, vi betaler – så længe vi hvert år modtager mindst 200 kr. i bidrag fra 100 medlemmer.
Det lyder teknisk, men det har stor praktisk betydning
§8a-status giver os bedre mulighed for at føre en stærk politisk stemme og støtte projekter som vandløbsrestaurering, naturpleje og marine genopretningsprojekter – til gavn for både fisk og lystfiskere.
Det er vigtigt at understrege, at det KUN er medlemmer, der kan støtte.
Bidraget er fradragsberettiget, og vi indberetter det til SKAT.
Tak for din støtte!