Kystsikring: Bekymring for strandfodringsprojekt på den sjællandske nordkyst
Storm og høj vandstand skaber problemer, især hvor der er skrænter langs den sjællandske nordkyst.
Foto: Henning Pedersen.
Kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid er inde i høringsfasen, og Danmarks Sportsfiskerforbund har fremsendt sit høringssvar, hvor der udtrykkes bekymring for biodiversiteten i de berørte områder.
De tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs har gennem flere år arbejdet på at gennemføre et stort kystsikringsprojekt med titlen Nordkystens Fremtid. Projektet indebærer, at der skal sandfodres på store strækninger af kysten mellem Hundested og Helsingør.
Projektet blev i 2023 sat i bero på grund af uventede udgifter til etablering af stenrev, der skulle kompensere for den påvirkning, som projektet vil have på eksisterende stenrev i et Natura 2000-område ved Gilleleje. Efterfølgende har kommunerne imidlertid fået finansieringen på plads, og nu er hele det store projekt, der strækker sig mange år ud i fremtiden, inde i den afsluttende høringsfase.
Bekymring for biodiversiteten
Danmarks Sportsfiskerforbund har i den forbindelse fremsendt sit høringssvar, hvor det anerkendes, at der er behov for at sikre værdier og infrastruktur i området, men samtidig udtrykkes der bekymring for de negative konsekvenser for biodiversiteten ved den metode, der ønskes anvendt.
Indsatsen handler om sandfodring på udvalgte strækninger, og det vil få konsekvenser for miljøet, både der hvor sandet skal hentes, og efterfølgende hvor det lægges på kysten.
Forbundet peger i høringssvaret på, at indvindingen af sand og ral til sandfodringen vil gøre størst skade på lavere vand og desuden bør ske under hensyntagen til, hvor der er mulighed for fremtidig udbredelse af ålegræs. Indvindingen bør derfor kun ske på dybder på mindst 14 meter, hvilket ikke er et lovkrav i dag.
Forbundet ønsker nytænkning
Også forbundets bestyrelse er bekymrede for projektets konsekvenser og ser gerne andre virkemidler inddraget.
– De lokale lystfiskere er bekymrede for projektet, og det er vi også i Danmarks Sportsfiskerforbund. Det gælder ikke mindst for påvirkningen af de helt kystnære rev, som man frygter skal blive dækket under sand, siger Morten Jacobsen, der er næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Der er generelt brug for nytænkning i forhold til at sikre kysterne, huse og værdier. Derfor er det helt nødvendigt, at man i Nordkystens Fremtid vil holde øje med den forskning, som laves i stenrev som virkemiddel for sikring af kysten. Vi ved, at stenrev er godt for biodiversiteten, og hvis de samtidig kan være med til at beskytte os fra vandmasserne, er det en meget attraktiv løsning, som løser flere problemer på én gang, slutter han.
Du kan læse hele høringssvaret her, samt det medfølgende bilag.
Forbundet sætter spørgsmålstegn ved fravalget af stenrev
Stenrev som virkemiddel i projektet er helt fravalgt, da man ikke mener at have fundet videnskabelige beviser for, at stenrev har den samme kystbeskyttende effekt som sandfodring.
Forbundet sætter imidlertid spørgsmålstegn ved denne konklusion.
– Der er flere eksempler på konkrete projekter fra forskellige dele af verden, hvor man har etableret kystnære stenrev eller bølgebrydere mindst ca. 100 m fra kysten for at forebygge kysterosion. Eksemplerne dækker både rene kystbeskyttelsesprojekter og kombinationsprojekter, hvor konstruktionerne også sigter mod at forbedre biodiversitet eller skabe nye habitater, skriver forbundets biolog Kaare Manniche Ebert i høringssvaret.
Han fortsætter med konklusionen, hvor der blandt andet anføres:
– Evalueringerne peger generelt på, at offshore rev kan reducere erosion betydeligt ved at fremme sedimentaflejring i læ. Samtidig kan veludformede rev give merværdi i form af øget biodiversitet, rekreative muligheder og kystlandskabsforbedring. Erfaringerne understreger dog vigtigheden af lokal tilpasning – design af antal, størrelse og afstand mellem offshore-konstruktioner skal skræddersys til de stedlige bølgeforhold og sedimenttransport for at opnå optimal effekt uden utilsigtede bivirkninger nedstrøms.
Derfor mener han, at stenrev som virkemiddel ikke bør afvises, men tværtimod undersøges nærmere.
Brug for større kompenserende tiltag
Det er planen, at der skal etableres 47 ha nye stenrev i den nordlige del af Øresund i stedet for de 47 ha, der påvirkes i Kattegat, hvilket forbundet mener, er alt for uambitiøst og peger på, at der også bør etableres kompenserende tiltag på selve den strækning, hvor sandfodringen finder sted, og det kan for eksempel ske ved etablering af kystnære rev.
Der henvises desuden til både danske og udenlandske eksempler på, at der ved større projekter overkompenseres, så der etableres 150-200 % mere natur end den, der bliver ødelagt.
Behov for opfølgning og borgerinddragelse
Med projektets løbetid på 50 år mener forbundet, at der er et væsentlig behov for at følge det løbende. Det foreslås derfor, at der etableres en slags brugerråd bestående af borgere, myndighedspersoner og forskere, der kan være med til at overvåge, at projektet ikke får utilsigtede negative konsekvenser. I givet fald skal rådet kunne komme med anbefalinger til, hvordan de kan undgås. Her vil lokale sportsfiskere naturligvis kunne bidrage i arbejdet.
