Fremtidens Lystfiskere fylder 1 år: Børn og unge griber fiskestangen som aldrig før

251010 12 Pikecamp 0337 Det vælter ind med unge lystfiskere i flere af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger allerede et år efter, at forbundet sammen med foreningerne styrkede indsatsen for børn og unge. Foto: Marie Brandt.

Siden Danmarks Sportsfiskerforbund for et år siden lancerede projekt Fremtidens Lystfiskere har 600 børn og unge meldt sig ind i forbundets medlemsforeninger. Det giver en medlemsfremgang for aldersgruppen på 31 %. Interessen er enorm, fortæller projektleder Marie Brandt.

Marie Brandt Profilbillede

Marie Brandt

Projektleder - Fremtidens Lystfiskere / Fiskeakademiet

Da Fremtidens Lystfiskere blev søsat d. 1. november 2024, var målet klart: Flere børn og unge skal opleve glæden ved fiskeri, fællesskab og natur. Et år senere kan Danmarks Sportsfiskerforbund konstatere, at indsatsen virker.

Juniormedlemskaberne er steget med 31 procent, nærmere bestemt 600 nye juniormedlemmer, hvilket kun er ét af det 3-årige projekts målsætninger, som allerede er indfriet. 

Det er også gået forrygende med at nå ud til målgruppen med inspiration og viden om lystfiskeri og foreningsliv. På de sociale medier har man nemlig allerede rundet over 1 million visninger på tværs af de mest populære kanaler, såsom Instagram, TikTok, Youtube og Facebook. 

- Det er en kæmpe milepæl. Vi kan se, at det spirer overalt – både i foreningerne og på nettet. Børnene er nysgerrige, de vil gerne lære at fiske, og de vil være en del af et fællesskab, siger projektleder Marie Brandt.

Og glæden over succesen bliver også delt af formand Torben Kaas.

- Vi er et forbund, der arbejder for et rigt lystfiskerliv for alle. Og vi mener, at den livslange interesse typisk starter, når man er barn eller ung. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi med vores nye projekt mildest talt ser ud til at lykkes med at få en ny generation ud til vandet og ind i foreningerne, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Det er også helt essentielt med tanke på, at mange af vores medlemsforeninger måske har en lille slagside, når det kommer til køn og alder. Vi har simpelthen brug for nye lystfiskere, der kan og vil fortsætte det vigtige frivillige arbejde, som bliver varetaget i lystfiskerforeninger over hele landet, siger Torben Kaas.

251013 18 Fakugen 2000Px 1292 Over 50 børn og unge deltog i år på FAK Ugen, der bød på masser af fiskeri, fællesskab og nørderi. Foto: Marie Brandt.

Fællesskaber og fede oplevelser
Gennem det første år har Fremtidens Lystfiskere sat gang i en lang række nye aktiviteter – fra fiskecamps og events til uddannelsestilbud for instruktører og lokale samarbejder mellem klubber, skoler og kommuner.

Særligt efterårets Pike Camp, FAK Ugen og det nye koncept HOOKED! blev de store højdepunkter, hvor hundredevis af unge deltagere fik nye oplevelser ved vandet.

- Det vigtigste er, at børnene oplever glæden ved fiskeriet sammen med andre. Når de først får en god oplevelse – og måske endda fanger deres første fisk – så får de lyst til at komme igen. Det er dér, vi for alvor skaber fremtidens lystfiskere, fortæller Marie Brandt.

251013 18 Fakugen 2000Px 20251014130750 Sammenholdet og fællesskabet er - udover selve fiskeriet - det der trækker i mange af de nye lystfiskere. Foto: Marie Brandt.

Nye mål i sigte
Projektet er nu en tredjedel gennem sin samlede periode, og alle initiativer og underprojekter er i gang, forklarer Marie Brandt.

- De næste skridt bliver at styrke indsatsen for flere piger i fiskeriet og udvikle endnu flere lokale tilbud for børn og unge. Vi er godt på vej, men vi skal fortsætte med at gøre fiskeriet tilgængeligt for alle – uanset køn, alder eller baggrund, siger Marie Brandt, der samtidig har et stort ønske for det kommende år: 

- Det er jo ikke nysgerrige og naturlystne børn og unge, vi mangler. Snarere tværtimod. Derfor har vi også brug for alle de hjælpende hænder, vi kan få. Så hvis man sidder derude og har lyst til at give en hånd med og hjælpe nogle sjove og søde unge mennesker på vej ind i lystfiskerlivet, så skal man ikke tøve med at række ud, slutter Marie Brandt. 

Du kan læse meget mere om Fremtidens Lystfiskere her.

Vil du vide mere om, hvad der er sket i Fremtidens Lystfiskere år 1 – så klik her.

Fremtidens Lystfiskere er støttet af Udlodningsmidler til friluftsliv fra Friluftsrådet.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen DSF Cap (+ 100 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizWool hansker, hue og halsedisse // one-size (+149 kr.)

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"