Måske hidtil største danske pukkellaks

Onsdag den 23. august var Nicklas Engelbrecht taget ud til en af sine fiskepladser et sted på den østjyske kyst. Her så han flere fisk oppe i overfladen og fik efter kort tid hug næsten i nedslaget. Herefter fulgte nu et meget langt udløb på måske 50-60 meter og senere endnu 3-4 flugtforsøg, hvorunder Niklas begyndt at frygte for hjulets bremse, fortæller han. Men bremsen klarede dog fint opgaven, hvorefter han kunne håndlande en flot blank fisk, som i første omgang kunne ligne en flot steelhead.
Men det var dog i steder en usædvanlig stor, blank pukkelaks på hele 62 cm, der på en sikkert upræcis bagevægt vejede 2,6 kilo. Niklas pukkellaks er dermed – så vidt jeg ved – den største, som endnu er fanget herhjemme. Fisken var som det ses på billederne knaldblink og i fineste kondition uden begyndende gydedragt eller pukkel.
Niklas valgte at sende fisken i frosen tilstand til DTU i Silkeborg, hvor man vil tage skælprøver på hans flotte fangst, som vi her på redaktionen gratulerer med.
