Vejledninger til citizen science for frivillige – når borgere hjælper forskerne

Citizen Science betyder, at borgere inddrages i det videnskabelige arbejde, hvilket er til gavn for begge parter:

  • Forskerne får adgang til flere data, geografisk spredning og værdifuldt lokalkendskab.

  • De frivillige får ny viden, indsigt i forskningen og oplevelsen af at bidrage til noget større.

I Kysthjælper undersøgte de frivillige havmiljøet både før og efter naturgenopretning for at kunne måle effekten af arbejdet. Moniteringen i Kysthjælper skete i tæt samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og DTU Aqua – og var dermed et klassisk eksempel på citizen science.

Det blev tydeligt, at samarbejdet styrkede forskningen, de frivilliges engagement – og tilliden mellem borgere og forskere.

Vejledning: Derfor skal I samarbejde med forskerne

Denne vejledning samler konkrete erfaringer med brugen af citizen science og forklarer, hvorfor jeres projekt vil blive styrket af at inddrage et samarbejde mellem de frivillige og forskerne.

Læs vejledningen her

Vejledninger til dykkerundersøgelser ved ålegræsudplantning

Dykkerundersøgelser er gavnlige, når I skal udvælge et egnet område til ålegræsudplantning, når I skal udpege et egnet donorbed til høst af ålegræs, og når I efter udplantning skal holde øje med det udplantede ålegræs. Alle undersøgelser kan laves af frivillige dykkere.

Dykker 2 Web

Vejledning til dykkerundersøgelser før og efter udlægning af stenrev

Ved at undersøge havbunden bør før og efter udlægning af sten kan I se effekten af jeres nye stenrev. Undersøgelserne kan laves af frivillige dykkere.

5 1 Kopi

Hold øje med fiskebestande før og efter naturgenopretning

I kan se effekten af jeres genopretningsprojekt ved at monitere fiskebestande både før og efter naturgenopretning. Denne rapport gennemgår forskellige citizen science-metoder til monitering af fisk.

Kysthjælper Monitering Kopi