Ålegræs er en undervandsplante, der vokser naturligt i de kystnære havområder ned til 5 meters dybde og få steder helt ned til 10-12 meters dybde.
Ålegræsbedene har en række vigtige egenskaber for både havmiljø og biodiversitet. Ålegræs er føde for havets fugle og levested for krebsdyr, snegle og fisk. I ålegræsset kan fiskeyngel gemme sig og dermed undgå at blive spist af rovdyr som større fisk og sæler. Undersøgelser har vist, at der er høj biodiversitet i og omkring et ålegræsbed sammenlignet med den nøgne sandbund.
Ålegræsset kan desuden binde næringsstoffer i sit rodnet og kan på den måde være med til at forbedre vandkvaliteten lokalt. Ikke mindst forebygger ålegræsbedene sandflugt, fordi planterne holder på sandet, og dermed virker ålegræsset som naturlig kystsikring.
Ålegræsset er gået kraftigt tilbage
Desværre er udbredelsen af ålegræs gået kraftigt tilbage i havet omkring Danmark. Tilbage i 1930’erne slog en sygdom mere end 90 % af ålegræsset ihjel. Selvom det lykkedes en del af ålegræsset at komme tilbage, så fylder ålegræsengene i dag mindre end en tredjedel af det areal, der var dækket af ålegræs omkring år 1900.
Det skyldes især forurening med næringsstoffer, som medfører øget algevækst og dermed uklart vand og iltsvind, der kan tage livet af ålegræs. Men også andre menneskelige aktiviteter i havet har medvirket til ålegræssets tilbagegang. Det gælder blandt andet byggeri på havbunden og fiskeri med bundskrabende redskaber, der slæbes over havbunden og ødelægger ålegræsset.
Vi kan genskabe ålegræsset
Heldigvis har det vist sig, at man kan hjælpe ålegræsset på vej ved at høste ålegræs fra eksisterende, sunde ålegræsbede og udplante skuddene i områder helt uden eller med sparsom vækst af ålegræs. Efter udplantning vil ålegræsset brede sig ved rodskud og danne større ålegræsbede år for år.
Selvom ålegræs er en blomsterplante, er planten ikke ret god til at brede sig ved frøspredning. Erfaringer viser, at frøene enten lander for dybt til, at de kan få lys nok, bliver forstyrret af krabber og sandorme eller bliver skyllet op på land med bølgerne, inden de når at danne nye bede i havbunden.
Kræver lys og sandbund
Udplantning af ålegræs foregår manuelt, ved at man binder nyhøstede ålegræsskud op på jernsøm og planter hvert enkelte skud i havbunden. Det foregår i dag på dybder mellem 1 og 5 meter. På disse dybder kan tilstrækkeligt med sollys trænge ned til havbunden. På større dybder er havet for uklart som følge af forurening med næringsstoffer.
Havmiljøet i Danmark har det i dag så skidt, at man ikke kan udplante ålegræs i et hvilket som helst kystnært havområde. Ålegræsset vokser på fast sandbund og kan ikke vokse i en blød mudderbund. Det er derfor helt afgørende, at man undersøger bundforholdene, inden man planlægger en ålegræsudplantning.
Før du går i gang med at udplante ålegræs, skal du vide, hvordan man udvælger et egnet område, hvordan man ansøger om tilladelse til udplantning af ålegræs, og hvordan man gennemfører en udplantning. Med udgangspunkt i Kysthjælpers erfaringer har vi samlet vejledninger til frivillige, der vil i gang med at udplante ålegræs.
Se vejledninger